KLINISK INDSATS 13: Mindfulness Susan Dybkjær Johansson Program for 2-dagesopfølgningen TIRSDAG 9.45-10.15 Ankomst til REHPA og indkvartering 10.45-11.00 Velkommen, praktiske oplysninger og præsentation af program 11.00-12.00 ”Siden sidst” v. forløbsleder ONSDAG 7.30-8.15 Morgenmad 8.45-9.00 Morgensamling og intro til individuelle samtaler 9.00-10.30 9.00-10.15 Individuelle samtaler Yoga og mindfulness v. fysioterapeut 10.45-12.00 Yoga og mindfulness v. fysioterapeut 10.30-12.00 Individuelle samtaler 13.00-14.30 ’Livet i bevægelse’ Samtalegruppe v. psykolog 13.00-14.30 Min fysiske form Fysisk test v. testholdet 15.00-16.30 Min fysiske form Fysisk test v. testholdet 15.00-16.30 ’Livet i bevægelse’ Samtalegruppe v. psykolog 18.00 Aftensmad 12.00 Frokost 13.00-13.15 Check ud fra værelser 13.15-14.00 Min videre vej og farvel for denne gang Baggrund Mindfulness, som moderne begreb, har rødder i den 2.500 år gamle buddhistiske tradition. Begrebet betragtes som hjertet i buddhistisk meditation. Mindfulness betyder at være opmærksom på en særlig måde: At være i kontakt med øjeblikket uden at dømme (Kabat-Zinn, 1994). Dette er kernen i den moderne mindfulnesspraksis, som læge Jon Kabat-Zinn for snart 30 år siden introducerede for sine patienter. I dag inder denne praksis anvendelse i sundhedsvæsener verden over. Formålet med mindfulness er at reducere lidelse og opbygge et blivende, sundt mentalt helbred. Træning i mindfulness styrker evnen til at være i nuet. Herved mindskes tendensen til at være optaget af grublerier om fortiden og frygt for fremtiden, og der opnås en større tolerance i forhold til negative tanker. Den seneste rapport om senfølger efter kræft fra Sundhedsstyrelsen bekræfter, at kræftoverlevere er i risiko for at opleve negativ emotionel psykologisk påvirkning i form af angst og depression. Dertil kommer andre former for emotionelle oplevelser af psykologisk, social og eksistentiel karakter, der kan forstyrre individets evne til at mestre kræft og kræftbehandlingen (Kjær, Karlsen, Dalton, Levinsen, & Johansen, 2017). Flere studier peger på, at kræftoverlevere kan have gavn af at træne mindfulness i forhold til en bred vifte af parametre. Mindfulnesstræning kan være med til at fremme livskvalitet og humør og reducere psykologisk lidelse/belastning hos kræftoverlevere (Duncan et al., 2017; Huang, He, Wang, & Zhou, 2016; Musial, Bussing, Heusser, Choi, & Ostermann, 2011) eller være med til at reducere stresssymptomer og forstærke coping og velvære hos kræftoverlevere (Ott, Norris, & Bauer-Wu, 2006). En metaanalyse viser, at mindfulnesstræning kan være med til at lindre symptomer på angst og depression hos kræftoverlevere (Piet, Wurtzen, & Zachariae, 2012). Forskning fra Dansk Center for Mindfulness, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet peger også på, at mindfulnesstræning kan være med til at forbedre evnen til stressregulering, emotionsregulering, empati, koncentration, glæde og rationel adfærd (Dansk Center for Mindfulness, 2019). 77
Download PDF fil