KLINISK INDSATS 12: Mad og måltider Marianne Boll Kristensen Program for 5-dagesopholdet MANDAG 9.45-10.15 Ankomst til REHPA og indkvartering 10.45-11.15 Velkomst og introduktion v. forløbsleder 11.15-12.00 Walk and talk 13.00-14.15 Fælles præsentation 14.45-16.15 Søvnbesvær v. sygeplejerske 17.45-18.00 Velkomst v. aftenværtinde 19.30-21.00 Musik og sang TIRSDAG 9.00-10.30 Valgfri session Hvad med arbejdslivet? v. socialrådgiver 10.45-12.00 Træthed v. sygeplejerske 9.00-12.00 Min fysiske form Test og introduktion v. testholdet 13.00-16.00 Min fysiske form Test og introduktion v. testholdet 13.00-14.15 Træthed v. sygeplejerske 14.45-16.15 Valgfri session Hvad med arbejdslivet? v. socialrådgiver 19.30-21.00 At være menneske v. præst ONSDAG TORSDAG 7.45-8.15 Morgenmad Hver morgen 8.45 Morgensamling 9.00-11.30 Kræft og psyke v. psykolog 9.00-10.00 Krop og bevægelse v. fysioterapeut 10.30-11.30 Krop og bevægelse fortsat 9.00-10.15 Træning efter dagbog v. fysiotera- peuterne 10.45-12.15 Valgfri session Mad og måltider eller Intimitet og seksualitet v. sexolog 9.00-10.30 Valgfri session: Mad og måltider eller Intimitet og seksualitet v. sexolog 11.00-12.15 Træning efter dagbog v. fysiotera- peuterne 12.00 Frokost (torsdag kl. 12.15) 13.00-14.00 Krop og bevægelse v. fysioterapeut 13.00-15.30 Kræft og psyke v. psykolog 13.00-17.00 Massage og Individuelle samtaler 14.30-15.30 Krop og bevægelse fortsat FREDAG 09.00-10.00 Motivation og forandrings- processer v. socialrådgiver 10.30-11.10 Min handleplan 11.10-12.00 Gruppedialog om handleplan 12.45-13.00 Check ud fra værelser 13.15-14.00 Afslutning og på gensyn 14.00 Afrejse 18.00 Aftensmad 20.00 Gåtur/spilleaften/ilmaften Baggrund og indhold Sygdom og behandling kan både påvirke kræftpatientens ernæringsmæssige behov og kostindtag (Arends et al., 2017). Utilsigtet vægttab og nedsat appetit under behandlingsforløbet kan gøre det nødvendigt for kræftpatienten at vende kostrådene på hovedet og fokusere på en energi- og proteinrig kost frem for den iberrige og fedtfattige kost, der ellers anbefales (Arends et al., 2017). Efter afsluttet behandling, når et eventuelt utilsigtet vægttab er genoprettet, er det dog væsentligt, at kosten igen lægges om. I modsætning til ovenstående, oplever nogle kræftpatienter, at vægten øges under deres forløb, og de efterfølgende har ønske om eller behov for vægttab (Nyrop, Williams, Muss, & Shachar, 2016). For visse kræftformer (brystkræft og kræft i mavesækken) kan overvægt og det metaboliske syndrom være forbundet med øget risiko for recidiv og nedsat overlevelse (Arends et al., 2017; Azrad & Demark-Wahnefried, 2014; Kim et al., 2014). Endvidere har kræftoverlevere en højere risiko for at udvikle ny kræftsygdom og livsstilssygdomme, såsom hjerte-karsygdomme, diabetes og knogleskørhed (Arends et al., 2017; Ng & Travis, 2008). Det er derfor af stor betydning, at kræftoverleveren vedholder en sund vægt og sunde kostvaner (Arends et al., 2017; Demark-Wahnefried, Rock, Patrick, & Byers, 2008). Kræftoverlevere bør derfor anbefales at bevare en sund kropsvægt (BMI 18,5-25 kg/m2) og at følge de oficielle kostanbefalinger med fokus på et højt indtag af fuldkorn, frugt og grøntsager samt et lavt indtag af mættet fedt, rødt kød og alkohol (Arends et al., 2017; Nordic Council of Ministers, 2014). De skiftende kostanbefalinger og ernæringsmæssige behov undervejs i forløbet kan opleves som en udfordring for den enkelte. Ernæringsmæssige problematikker, som eksempelvis synkebesvær eller 73
Download PDF fil