Deltagerne får ved sessionen mulighed for at spørge ind til eget program, til tidsangivelser for aktiviteter, til undervisere, påklædning, til muligheder for at til- eller fravælge sessioner og i øvrigt til praktiske forhold, der er særlige for ugen. Forløbsleder og backup gennemgår herefter en række formelle oplysninger om brand, rygepolitik, REHPA som beliggende på et sygehus og det at være 112-område aften/nat. Afslutningsvis lægger forløbslederen op til en ’walk and talk’, hvor deltagerne får mulighed for at tale sammen om; hvad de har set frem til ved opholdet, hvad de særligt gerne vil have fokus på, og hvad de håber på at kunne, når rehabiliteringsforløbet er slut. Disse spørgsmål indgår i den efterfølgende indsats vedr. Klinisk indsats 3: Præsentation og gruppedannelse og forbereder således deltagerne til denne. Desuden indgår disse processer i det samlede målsætningsarbejde, som opsummeres på standard rehabiliteringsforløbets femte dag. Mandag aften efter aftensmåltidet mødes deltagerne i træningssalen, som denne aften er indrettet med stole, tæpper og lys rundt om lyglet. Sangbøger eller andet materiale er fundet frem og gjort klar. Aktiviteten afsluttes med kaffe i dagligstuen. Tids- og læringsrum Velkomst og introduktion foregår på mandage efter ankomst, kl. 10.30-12.00 i undervisningslokalet i rehabiliteringsafdelingen. Deltagerne placerer sig ved 4-5-mandsborde. Musik og sang foregår mandag aften kl. 19.30-20.30. Aktiviteten foregår ved REHPAs lygel i træningssalen, hvor stole er stillet op omkring lyglet. Kompetencer Velkomst og introduktion varetages af forløbsledere på REHPA tilknyttet forskningsklinikken. Forløbslederne har indgående kendskab til standard rehabiliteringsforløbenes faglige indhold, kompetencer i forhold til sundhedspædagogisk virksomhed samt grundlæggende terapeutiske kompetencer. Professionsbachelor indenfor relevant social- eller sundhedsfagligt område er krævet. Musik og sang varetages af professionelle sangere, musikere eller bevægeterapeuter. Kompetence til at engagere og involvere deltagerne samt skabe inkluderende stemning er centralt. Referencer Isaksen, S. (Ed.) (2018). Fællessang og fællesskab: Videncenter for Sang - Sangens Hus. Langberg, H., & Valentiner, L. S. (2016). Motivation i praksis. Retrieved from Center for Sundhedsmotivation: http://sundhedsmotivation.dk/ wp-content/uploads/2016/08/Motivation-i-praksis.pdf Poulsen, M. (2018, 18. april 2018). Seks gode grunde til at synge mere sammen. Kristeligt Dagblad. Vuust, P. (2017). Musik på hjernen. Hvad ser der i hjernen, når vi lytter og spiller musik? : People's Press. Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber: læring, mening og identitet. Kbh: Hans Reitzel. 33
Download PDF fil