Nøglepersonerne i forskningsklinikken har alle bred klinisk erfaring. Derudover har nøglepersonerne erfaring med udvikling af klinisk praksis og/eller forskning i klinisk praksis. Alle nøglepersoner har kompetencer indenfor undervisning, formidling og at initiere interventioner og aktiviteter i en gruppekontekst samt grundlæggende terapeutiske kompetencer herunder relationskompetencer. 9.1. Forløbsledelse Hvert forløb er planlagt, koordineret og ledet af en ’forløbsleder’ samt en ’backup-funktion’, som sikrer den enkeltes behov og de individuelle perspektiver i et gruppebaseret tilbud. Det er forløbslederen, som modtager deltagerne og sikrer en fælles ramme for afslutning på opholdene. Det er også forløbslederen, som ud fra behovsvurdering, PRO-data og deltagernes ønsker, fastlægger hvilken profession, der varetager de individuelle samtaler. Desuden sikrer forløbslederen, at der tages hånd om opståede behov undervejs. Funktionen varetages henover året af ire personer på skift, som har forskellige professioner, såsom socialrådgiver, fysioterapeut og sygeplejerske. Således er det ikke de monofaglige kompetencer, der er i forgrunden for denne funktion, men professionen danner en bund at stå på sammen med erfaring fra rehabilitering og til dels palliation. Det er forløbslederne, der skaber rammen om det tværfaglige arbejde og inviterer andre professioner ind og bidrage til at imødekomme behov og problemer i en løs projektorganiseret arbejdsform. Backup-funktionen udgør en støttefunktion for forløbslederne og kan undervejs få uddelegeret opgaver og indgår desuden i forløbets indsatser. De to fagprofessioner har i samspil mulighed for at observere og justere i relation til hele gruppen eller den enkelte deltager. Desuden giver denne organisering rum for sparring i en kontekst med følelsesmæssige krav. Sidst men ikke mindst sikrer backup-funktionen forløbets kontinuitet og afvikling ved sygdom hos forløbsleder. 10. Kvalitetssikring og forskning Kvalitetssikring og -udvikling samt forskning indgår som vigtige elementer i forbindelse med standard rehabiliteringsforløbene. 10.1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af rehabiliteringsforløbene Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af deltagernes læringsrum og udbytte foregår mundtligt ved forløbets daglige morgensamlinger, hvor der samles og evalueres på de af gårsdagens aktiviteter og øvrige forhold, som deltagerne inder relevante. Dette gentages ved afslutningen af hvert forløb. Skriftlig, systematisk evaluering foregår ved afslutning af hvert ophold og udføres via et afkrydsningsskema, hvor deltagerne i anonym form tilkendegiver deres vurdering af relevans og udbytte, hvor ’0’ angiver det laveste udbytte og ’5’ det højeste udbytte. Udover afkrydsning er der mulighed for at give supplerende kommentarer. Skemaet aleveres umiddelbart før hjemtransport, og svarprocenten er ca. 90 %. Denne praksis har været bærende på REHPA siden starten af forløbene. Evalueringen bidrager med viden om deltagernes oplevelse af kvalitet. Data samles systematisk op, relekteres og evt. iværksætter kvalitetssikrende eller -udviklende handlinger. Der arbejdes kontinuerligt på at udvikle og justere relevante kriterier for kvalitet i både proces og effekt, herunder deltagertilfredshed. 10.2. Forskning Data fra REHPAs standard rehabiliteringsforløb, herunder evalueringerne og data fra Hvordan har du det?skemaet, indgår i REHPAs kliniske forskningsdatabase. Forskningsdatabasen kan anvendes af både interne og eksterne forskere i projekter, som har til formål at øge viden om de fysiske, psykiske og sociale behov og effekter, som mennesker med og efter kræft oplever i løbet af og efter rehabilitering. Som led i forskningen kan data blive koblet med nationale registerdata, for at følge op på langtidseffekter af rehabiliteringen. Den nye viden forventes at kunne bidrage til både at videreudvikle REHPAs egne rehabiliteringsforløb samt rehabiliteringsindsatser nationalt og internationalt. Referencer Antonovsky, A. (2002). Helbredets Mysterium: at tåle stress og foblive rask. Kbh.: Hans Reitzel. Bidstrup, P. E., Christensen, J., Mertz, B. G., Rottmann, N., Dalton, S. O., & Johansen, C. (2015). Trajectories of distress, anxiety, and depression among women with breast cancer: Looking beyond the mean. Acta Oncol, 54(5), 789-796. doi:10.3109/0284186X.2014.1002571 Falk, K., Nielsen, A. F., Timm, H., & Dalgaard, K. M. (2016). Brugerevaluering af projekt livsrum: Et samarbejde mellem Realdania, Kræftens 22
Download PDF fil