På 5-dagesopholdets øvrige aftener tilbyder REHPAs aftenværtinde forskellige aktiviteter, såsom bordtennis, dart, dans m.v. Aften- og natværtinderne har begge opmærksomheden rettet mod det fælles, men de sikrer også, at ingen efterlades uden opmærksomhed, hvis det fælles vælges fra. Fællesskabets tilblivelse har meget stor opmærksomhed på REHPA. Denne prioritering er foretaget ud fra ideerne om, at fællesskab er grundlaget for læring, identitet og fortsat udvikling, ifølge sociolog Etienne Wenger (Illeris, 2007). 8. Mad og måltider Mad og måltider er en væsentlig del af standard rehabiliteringsforløbene på REHPA, hvor området fortsat er under udvikling (Rasmussen, Ulstrup, Haastrup, & Zwisler, 2019). I forskningsklinikken er intentionen at inddrage måltiderne som et, for deltagerne, handlende aspekt i rehabiliteringen. Derfor er disse tilrettelagt dels ud fra deltagernes behov og dels sikres der sammenhæng mellem det, der undervises i, og det som serveres. Således er det intentionen, at deltagerne kan få nye erfaringer, eller få bekræftet egne relevante valg, hvor begge dele kan tages med til dagliglivet hjemme. Måltiderne indtages i spisestuen på 3. sal, som er indrettet, så den giver ramme for de sociale processer, som kulturelt er forbundet med at indtage måltider sammen. Desuden er intentionen at skabe et trygt sted for de deltagere, som har spisevanskeligheder, såsom mennesker med hoved-/hals- eller spiserørskræft. Oplevelsen af at kunne spise og gerne deltage i måltider med andre har stor betydning for livskvaliteten (Kristensen et al., 2019). For at skabe rammen for det gode måltid deltager der altid personale fra forskningsklinikken. Disse har til opgave at understøtte, skærme og vejlede ved behov. Måltidernes ernæringsmæssige indhold relaterer sig til Fødevarestyrelsens 10 Kostråd og trækker desuden på forskningsbaseret viden fra kost på kræft- og hjerteområdet. Se yderligere beskrivelse i Klinisk indsats 12: Mad og måltider. Derudover vægtes årstidernes frugt og grønt også i et CO2-øjemed samt farver, konsistens og tekstur, der kan være både afgørende og inspirerende, når forskellige typer af behov skal indfries. 9. Mono- og tværfaglige kompetencer I rehabilitering og palliation bidrager mange fagprofessionelle med forskellige faglige kompetencer. Derfor bliver det tværfaglige arbejde og indsatsen deromkring essentiel for deltagernes udbytte (Maribo & Nielsen, 2016; Matthiesen & Brøndum, 2016). Tværfagligt samarbejde ses som måder at anskue samme problem på, så der sammensmeltes forskellige forståelser og handlemåder. Det er processer baseret på tværfaglige arbejdsmåder, der skal fundere et nyt 'paradigme'. Processerne fører til, at man adopterer fælles programteorier og handlevalg, som giver merviden og bedre serviceproduktion (H. Jørgensen, Lassen, & Baadsgaard, 2016). Begrebet ’koblingskompetence’ tager afsæt i stor faglighed og almen viden og giver mulighed for at forstå andres faglighed og at arbejde med faglige, personlige og forståelsesmæssige forskelligheder og dermed inde løsninger på komplekse problemstillinger (H. Jørgensen et al., 2016, s. 29). Koblingskompetencer anses som et centralt begreb på standard rehabiliteringsforløbene, da gruppen af medarbejdere er kompetente indenfor det at koble sig på både deltagernes behov og problemstillinger. Disse kompetencer har desuden til formål, at deltagerne får den bedst mulige hjælp og støtte fra forskellige faglige perspektiver. Forskningsklinikken på REHPA har et fast team ansat, som omfatter fysioterapeuter, sygeplejerske, psykolog, læge, socialrådgiver, social- og sundhedsassistenter, der fungerer som aften- og natværtinder, ernæringsassistenter og en administrativ medarbejder. Ud over det faste team er der tilknyttet diætist, massører, præst, sexolog og musikere. I rekruttering af både interne og eksterne medarbejdere lægges der vægt på monofaglige kompetencer, forskningserfaring eller -indsigt, erfaring eller imødekommenhed overfor tværfaglige processer samt avancerede kommunikative og/eller grundlæggende terapeutiske kompetencer, hvor det at kunne spejle, balancere og påvirke forskellige stemninger er essentielt. Desuden har medarbejderne brug for at have, eller være åbne overfor at udvikle, egne selvbeskyttelsesstrategier, når der arbejdes med mennesker, som er eksistentielt ramt. 21
Download PDF fil