Q-Dagshospital / FAM Du har haft et uheld på dit arbejde, som muligvis har udsat dig for en smitterisiko med hepatitis eller HIV. Sandsynligheden for at du er blevet smittet er meget lille, men du vil for en sikkerheds skyld blive tilbudt nærmere undersøgelser og vaccination. Denne folder indeholder information om dette, samt om de forholdsregler du evt. skal tage i de kommende måneder. På OUH varetages stikskader af Infektionsmedicinsk Afdeling Q. Åbningstider Sker dit uheld en hverdag i dagtiden, kan du henvende dig på Infektionsmedicinsk Daghospital, Indgang 90, Kløvervænget 4, stuen Vores åbningstider er: Mandag - torsdag Fredag kl. 08.00-15.00 kl. 08.00-14.30 Sker dit uheld uden for dette tidsrum, kan du henvende dig på Fælles Akut Modtagelse (FAM) i receptionen i det store venteværelse ved skadestuen. Alle henvendelser håndteres så hurtigt som muligt, men det er desværre ikke altid muligt, at du kan komme til med det samme. Du skal være forberedt på, at der kan være ventetid. 2
Download PDF fil