Velkommen til Center for hovedhalssygdomme på OUH Til patienter og pårørende Vælg farve Velkommen til Center for hoved-halssygdomme, hvor du skal undersøges for, om du har kræft. Vi har sat en tid af til dig d. ___________ kl. _________ Hvor vi beder dig møde på Øre-Næse-Halskirurgisk Ambulatorium F, 6. etage, Patienthotellet, indgang 1 øst. Venteværelset ligger lige til venstre for elevatorerne på 6. etage. Du vil kunne opleve ventetid. Hvis du har svært ved at finde os, kan du spørge i Informationen i begge ender af forhallen. Der er også patientguider i forhallen, som du kan spørge om vej. Parkering: Er du indkaldt til undersøgelse, behandling eller kontrol, kan du parkere gratis på alle betalingspladser i betalingszonen. Du skal blot registrere dig i Øre- Næse-Halsambulatoriet. Til registreringen skal du bruge dit sygesikringsbevis og registreringsnummeret på den bil, du ankommer i dvs. samtlige tal og bogstaver på nummerpladen. Medbring medicinliste: Du bedes medbringe en opdateret medicinliste over det medicin, du tager derhjemme. Hvad skal der ske: Ved dit første besøg i ambulatoriet vil du blive undersøgt af en speciallæge/overlæge. Du vil kunne opleve, at der er flere læger fra Patienthotellet forskellige afdelinger til stede ved undersøgelsen/samtalen. I forbindelse med undersøgelsen vil der blive lagt en plan for dit videre forløb. Vi anbefaler, at du har en pårørende med. Hvis du er i tvivl om noget, inden du skal møde hos os, eller du bliver forsinket til din aftalte tid, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 65415549. Vi ser frem til at tage imod dig Venlig hilsen Personalet i Øre-Næse-Halskirurgisk Ambulatorium OUH - Odense Universitetshospital F - Øre- Næse- Hals/Høreklinik Afdeling F Tlf. 6541 5549 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/1 Materiale nr: 129940 25.03.2020