Side 1

Anlæggelse af dræn i øret Til patienter og pårørende Vælg farve Formål: At fjerne væske/undertryk i mellemøret, undgå tilbagevendende mellemørebetændelser og nedsat hørelse. Din operation er planlagt til d._________ Dine forældre vil blive ringet op af Børne- og Ungeafsnit H1 dagen før din operation i tidsrummet kl. 14-17. I vil få oplyst hvornår I skal møde på operationsdagen og hvornår du skal stoppe med at spise og drikke inden operationen. • Indtil 3 timer før operationen må du få modermælk Ved behov for lokalbedøvende creme/plaster før dropanlæggelse, kan dette købes på apoteket. Dette påsættes 2 timer før mødetidspunktet på henholdsvis venstre håndryg og albuebøjning over blodkar. På operationsdagen skal du møde på Børne- og Unge Dagkirurgisk klinik, indgang 52 . Du kan forvente at komme hjem samme dag som operationen, efter du og dine forældre har snakket med en læge. Dine forberedelser før operationen Naturlægemedicin og kosttilskud Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E-vitamin, fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at tage det 14 dage før din operation, da det kan påvirke kroppens evne til at stoppe blødning. Når du skal bedøves Når du skal bedøves skal din mavesæk være helt tom. Dette for at forhindre, at mad eller væske kastes op og derved kommer i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du følger disse regler for faste: Fasteregler for børn (0-18 år) • Indtil 6 timer før operationen må du få mad og mælkeprodukter • Indtil 1 time før operationen er det vigtigt, at du drikker vand, saftevand, sodavand eller juice uden frugtkød. Vi anbefaler, at du drikker sukkerholdig væske, da det kan give øget velvære efter operationen. • Indtil 4 timer før din operation må du få modermælkserstatning Du skal tage et bad inden operationen Af hygiejniske grunde skal du tage en bad om aftenen eller om morgenen derhjemme, hvor du vasker håret, ansigtet og øret grundigt inden operationen. Du må ikke bære neglelak, øreringe eller andre smykker. På operationsdagen Når du møder i Dagkirurgisk klinik vil du blive informeret om hvordan operationsdagen kommer til at forløbe. Ventetid kan forekomme. Du bliver gjort klar til operationen. Du får operationstøj på og dine forældre får en overtrækskittel uden på tøjet, hvis de skal følge dig til operationsafsnittet. Dine forældre må gerne blive på operationsafsnittet indtil du sover. Du får evt. afslappende medicin, hvis du og dine forældre har aftalt det med bedøvelseslægen. Måske får du tryllecreme på håndryggen. Når du skal opereres, vil du blive kørt til Øre-Næse- Halsafdelingens operationsgang. Operationen Operationen foregår i fuld bedøvelse (se fasteregler). Operationen foretages under mikroskop. Der renses op i øregangen, og der lægges et lille snit i trommehinden, og der suges væske fra mellemøret. Der ilægges et lille plastrør i hullet (dræn) eller hullet lades være. OUH Odense Universitetshospital H.C. Andersens Børnehospital Dagkirurgisk klinik tlf: . 24521535 Øre-Næse-Halsafdeling tlf: 65412802 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeh Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdh x 1/2 Materiale nr: 119063 22.08.2024

    ...