Side 1

Plan efter operation: Stivgøring af subtalærleddet Til patienter og pårørende Vælg farve På sundhed.dk kan du se din e-journal. Yderligere info på mit.rsyd.dk eller app.en MitSygehus under forløbet "Operation i dagkirurgi" Forbinding Forbindingen lades urørt indtil den skiftes af sygeplejerske i din hjemkommune efter 3-4 dage. Der sendes besked til kommunen om dette, og du ringes op af kommunen. Bløder det igennem inden du skal have skiftet forbindingen, kontaktes ambulatoriet, egen læge eller skadestue. Ved brusebad Der anvendes plasticpose udenpå støvlen de første 3 uger. Walker støvle og mobilisering Anvendes i 12 uger i alt. De første dage er det vigtigt du ligger foden over hjertehøjde mest muligt for at undgå hævelse. Efterfølgende lejres benet over hjertehøjde efter behov, typisk når du alligevel sidder ned. De første 6 uger må du ikke støtte på foden. Her anvender du krykker eller gangstativ. Du kan se film om, hvordan du tager walker støvle af og på bagest i pjecen via QR kode Efter 3 uger: må walker støvlen tages af i hvile, og du kan lave vippeøvelser i ankelleddet 3-4 gange dagligt. Du må tage bad siddende uden støvle under kontrollerede forhold. Du må tage flystrømpe på, for at mindske hævelse. Efter 6 uger: Du må begynde at støtte med wal- ker støvle efter evne og sove uden støvlen på. Fjernelse af tråde Trådene fjernes efter 12-14 dage ved egen læge. Du skal selv booke tid. Ambulante kontroller Du ringes op via telefon eller video af syge- plejerske fra ambulatoriet efter 2 uger og 6 uger. Efter 12 uger ses du til afsluttende kontrol med røntgen og samtale med kirurg. Her skal du medbringe gode travesko. Sygemelding Der er stor forskel på, hvornår du kan genoptage dit arbejde, medmindre du har stillesiddende arbejde og kan arbejde hjemmefra. Det er sjældent, at man kan starte før 4 måneder efter operationen. Har du tungt, fysisk arbejde eller et arbejde, der kræver, at du går meget, kan du forvente op til 5 måneders sygemelding efter operationen. Vi anbefaler du taler med din arbejdsgiver om at starte på nedsat tid. Hvornår må du køre bil Jf. færdelsloven må du køre bil, når du kan køre forsvarligt, dvs. når du kan katastrofebremse. Så du må ikke køre bil, så længe du har støvlen på. Medicin og smerter Du har fået recept på smertestillende medicin og aftrapningsskema på morfin. Du har fået udleveret blodfortyndende tabletter, der skal tages morgen og aften de første syv dage, for at undgå blodpropper i benet. Husk at tage afføringsmiddel så længe du tager morfin for at undgå forstoppelse. Hvis du oplever problemer med vandladning indenfor det første døgn kontaktes nærmeste vagtlæge eller FAM/ skadestue (Region Syddanmark tlf. 70110707) Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling O . Odense: Tlf. 65 41 28 64 Svendborg: Tlf. 63 20 21 43 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/3 Materiale nr: 184416 09.01.2025

    ...