Side 1

Genoptræning efter hofteartroskopi Til patienter og pårørende Vælg farve Du er blevet opereret i din hofte. Dette har været det første skridt hen i mod lindring af dine gener og at genvinde din fysiske aktivitet. De næste uger og måneder vil du, i samarbejde med de kommunale fysioterapeuter, skabe grundlaget for at opnå dit personlige mål. Grundlæggende handler genoptræningen om: • at mindske smerter og hævelse i dit ben • at øge bevægeligheden i dit hofteled • at aktivere og styrke dine muskler omkring hoften • at forbedre helingen af det opererede væv • at genvinde funktionen i hoften, så du kan arbejde og dyrke motion med så få gener som muligt Træningsprogrammets opbygning Genoptræningen består af 4 trin, som successivt bygger ovenpå hinanden og som skal føre dig fra operationen tilbage til sport over en periode på 12-20 uger. 1. trin handler om stille og roligt at opstarte bevægetræningen, så du under de gældende restriktioner kan bevæge dig rundt og aktivere musklerne omkring hoften, samt at reducere smerter og hævelsen indtil træningen med din fysioterapeut begynder. I trin 2 suppleres med styrke- og udspændings- øvelser, som skal styrke hoften og bækkenet så du kan begynde at gå normalt. I trin 3 stiger ambitionsniveauet med tanken på at vende tilbage til en mere krævende fysisk aktivitet og senere sport. Eftersom det indi- viduelle behov kan variere fra patient til patient, kan der i denne fase indgå flere forskellige øvelser, afhængig af den individuelle situation. Trin 4 eller fasen "tilbage til sport" udarbejdes individuelt. Eftersom ønskerne kan variere fra at gå en længere tur til at spille fodbold på konkurrenceniveau, planlægges denne fase sammen med din lokale fysioterapeut. Fase 4 indeholder derfor kun enkelte basisøvelser, samt en mere generel betragtning om relevant konditions-, styrke og sportsspecifik træning. Om man kan gå videre fra et trin til det næste er afhængigt af om man kan udføre øvelserne uden at smerterne forværres eller de oprindelige smerter gør sig mærkbare igen. Generelle betragtninger Det er vigtigt at finde den rette balance mellem at give hoften ro til at hele og samtidigt sørge for at du hurtig kommer tilbage til et højt funktions-niveau. Holder man sig for meget i ro efter operationen risikerer man at hofteleddet bliver stift og genoptræningen dermed mere ressourcekrævende og længerevarende. Er man for ambitiøs og lytter ikke til kroppens signaler risikerer man at resultatet af operationen ikke bliver optimalt. I de første 6 uger er vævet omkring hofteleddet i heling. For ikke at påvirke denne proces negativt, fokuseres på bevægetræning generelt og på at der ikke opstå hævelse og irritation. Efter 6 uger begyndes den mere krævende fase, hvor hoftens muskulatur styrkes og hvor øvelserne gradvist bliver komplekse, så du kan vende tilbage til dit oprindelige funktions- og aktivitetsniveau. Skulle man være i tvivl om hvorvidt evt. ømhed efter træningen skyldes almindelig trænings- betinget "muskelømhed eller -træthed" Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling O . Odense: Tlf. 65 41 28 43 Svendborg: Tlf. 63 20 11 10 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/16 Materiale nr: 137479 13.04.2021

    ...