Side 1

Operation for nerveknude i fod Morton's neurom Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er Morton`s neurom? Et neurom er en nerveknude/ fortykkelse på en nerve. Opstår ofte på grund af en kombination af tryk og irritation af nerven. Dette kan give brændende smerter i fodsålen og ud i tæerne. Tilstanden er ufarlig og kan i nogle tilfælde behandles med tilpasning af sko og evt. skoindlæg der løfter forfoden. Morton`s neurom er oftest beliggende mellem 3. og 4. tå/mellemfodsknogle, men kan også ligge mellem 2. og 3. tå/mellemfodsknogle (1. tå er storetåen og 5. tå er lilletåen). Ved operationen vil man åbne til nerven via et lille snit (få cm) på oversiden af foden. Nerveknuden fjernes og huden lukkes med enkelte sting, hvorefter der anlægges en blød forbinding. Sådan forbereder du dig til operationen: Selve operationen foregår i fuld bedøvelse. Du skal derfor faste og tørste,som der står i pjecen vedhæftet dit indkaldelsesbrev. Du kommer hjem samme dag. Efter indgrebet skal du holde benet opad og må ikke selv køre hjem. Kontakt os hvis du får: -Rifter eller sår i området, hvor der skal opereres -Bliver syg, da vi så kan blive nødt til at udsætte operationen. Efter operationen: Efter operationen skal du holde benet opad (gerne over hjertehøjde) når du sidder og ligger. Dette for at forebygge, at der kommer hævelse, smerter eller blødning. Efter operationen kan der forekomme føleforstyrrelser i området. Forbindingen: Du må fjerne forbindingen efter 3 dage. Brug herefter et almindeligt plaster over såret, indtil trådene fjernes efter ca. 12-14 dage hos egen læge. Smerter: Brug almindeligt smertestillende håndkøbsmedicin, for eksempel Paracetamol. I arbejde igen: Sygemelding er afhængig af jobfunktion. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling O . Odense Tlf. 65 41 28 64 Svendborg Tlf. 63 20 21 43 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/1 Materiale nr: 134411 23.09.2019

    ...