Side 1

Når du har brug for ekstra protein og energi Til patienter og pårørende Vælg farve Efter en større operation har kroppen brug for ekstra energi og protein for at kunne hele sår, genopbygge knogler og muskler og gendanne blod og styrke immunsystemet. Helingsprocessen kan tage op til 3 måneder alt efter operationens størrelse. Hvis du spiser og drikker for lidt efter operationen, taber du i vægt. Det er ikke hensigtsmæssigt, da det er muskelmasse og ikke fedtvæv, du taber. I forbindelse med operation har du et øget behov for energi og protein, som svarer til 50 % mere af det normale behov. Muskler Alle kroppens proteindepoter er bundet i musklerne. Er du i protein underskud regulerer kroppen selv ved at hente protein fra musklerne. Det er ikke kun muskler i arme og ben, men også hjertemusklen og muskler omkring lungerne, som er i risiko for at svækkes. Dette kan have store konsekvenser. Muskler er det første, du taber ved at ligge i sengen. Vedligehold og genopbygning af muskler kræver mad og motion. Mad er vigtig Fedt og kulhydrater er kroppens brændstof og giver hermed kroppen energi. Protein er også et energigivende stof, men fungerer først og fremmest som byggemateriale for kroppen. Protein findes i: • Kød og fjerkræ • Fisk (eksempelvis tun, rejer og laks) • Mælkeprodukter (f.eks. skyr, yoghurt og kvark) • Fede oste (f.eks. skæreost, brie, smøreost) • Æg • Ærter og bønner • Nødder og mandler Mad og energi Spis 3 hovedmåltider og 3-6 mellemmåltider fordelt fra tidlig morgen til sen aften. Drik mælkeprodukter og søde drikke frem for vand. Kager og dessert er energirige. Brug smør på brødet. Forslag til mellemmåltid Koldskål, is, ymer, yoghurt, færdigkøbte desserter, Danone, mælkesnitte, frugtgrød med fløde, kage, franskbrød med smør og ost eller pålæg, kiks med brieost. Ekstra protein og energi hjælper dig til nemmere at bygge kroppen op igen Operation og behandling kan give problemer som nedsat appetit, madlede,kvalme, smerter, træg mave og træthed. Det er vigtigt, at du forsøger at spise og drikke på trods af kvalmen. Cola kan hjælpe på kvalmen. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling O . Odense: Tlf. 65 41 27 00 Svendborg: Tlf. 63 20 21 43 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/2 Materiale nr: 122617 09.05.2017

    ...