Side 1
Lokalbedøvende plaster til børn Til patienter og pårørende Vælg farve Sådan bruger du det lokalbedøvende plaster I forbindelse med at dit barn skal stikkes, får du udleveret lokalbedøvende plaster og bliver informeret om, hvor dette skal placeres. Kontrollér, at hudfladen, som skal bedøves, er ren og tør. Åbn plastret ved at løfte det af plastikpladen i det ene hjørne. Berør ikke den runde, hvide overflade. Anbring plastret på huden, så den hvide overflade på plastret dækker området, der skal bedøves. Pres omhyggeligt hele vejen rundt på plastrets kant, så det fæstnes godt. Gnid forsigtigt på midten af plastret, så cremen inde i plastret er i god kontakt med huden. Skriv eventuelt tidspunkt for anbringelsen med en spritpen på plastret. Husk, at plastret skal sidde mindst 1 time før indgrebet. Plastret kan med uændret virkning blive siddende i op til 5 timer. Lokalbedøvelsen varer i mindst 60 minutter, efter plastret er fjernet. Plastret fjernes 15-30 minutter før blodprøvetagning/stikket. Herved er det lettere at finde blodåren. Hvis barnet udvikler rødme eller kløe som tegn på allergisk reaktion, der hvor plastret sidder, skal plastret fjernes. Odense Universitetshospital Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense: Tlf. 65 41 28 32 Svendborg: Tlf. 63 20 21 43 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/1 Materiale nr: 120628 11.03.2019