Korsbånd Efter operationen Vi anvender sædvanligvis ingen speciel bandage eller gips omkring knæet efter operationen, men blot en forbinding. Efter 1 døgn kan du tage denstore forbinding af. Inderster der vandskyende plastre. Kommer der eventuel gennemsivning, eller skulle plastret blive vådt, skal det skiftes. Plaster kan ellers fjernes efter 2 døgn. Du må først støtte på det operererede ben når blokaden er ophørt og du har fuld styrke/kontrol i benet. Du vil få udleveret 2 krykkestokke, som du låner med hjem. Smerter og smertebehandling Efter operationen kan det ikke undgås, at du får smerter. Vi anbefaler, at du hjemme har håndkøbsmedicin (for eksempel Paracetamol). Skulle du have behov for anden smertelindrende medicin vil lægen ordinere dette. Som supplement kan anvendes en køling af knæet. Eksempelvis kan anvendes en pose isterninger, frosne ærter eller en pose med frossen brun sæbe, som placeres på knæet. Det er meget vigtigt, at der under kølepakningen lægges et viskestykke eller håndklæde, så man ikke får forfrysninger. Du må "ise" max. 20 min. hver time. Efter udskrivelse Trådene skal fjernes efter 10-14 dage. Dette foregår som regel hos din egen læge. Du vil blive indkaldt til kommunal fysioterapi kort efter udskrivelsen. Efter ca. 12 uger vil du have en tid til lægekontrol i ambulatoriet. Vi stiler altid mod, at denne og videre lægekontroller sker hos den læge, der har opereret dig. Her undersøges om forholdene ved knæet er tilfredsstillende. Ved 12 ugers lægebesøget aftales også videre plan med henblik på, hvornår du kan påbegynde lettere sportsudøvelse. Meget krævende sportsudøvelse (for eksempel fodbold, håndbold) kan sædvanligvis først påbegyndes 9-12 måneder efter operationen. Afsluttende lægebesøg et år efter operationen. Komplikationer Ved enhver operation kan der indtræde komplikationer. Der kan gå betændelse i operationssåret. En så dan komplikation er dog meget sjælden (<1%). En anden komplikation, der kan indtræde, er vanskeligheder med at genvinde den fulde bevægelighed i knæet. Efterbehandlingen vedfysioterapeuterne er tilrettelagt for at modvirke denne komplikation, og det er derfor vigtigt, at du efter operationen følger ansvisningerne for genoptræning. Endelig kan man ved operationen beskadige små hudnerver således, at man efter operationen kan være følelsesløs på et mindre hudområde på forsiden af knæet. Hvor længe holder det nye korsbånd? Vi ved det ikke nøjagtigt. Man har endnu ikke udført disse operationer med moderne metoder i så forfærdelig mange år. Dog foreligger der nyere amerikanske data, som har vist, at 85% af de opererede patienter fortsat havde et velfungerende korsbånd 5 år efter operationen. Sygemelding Hvor længe du skal være sygemeldt afhænger af dit job. Har du stillesiddende arbejde, kan du ofte være i arbejde efter ca. 1 måned. Ved knæbelastende arbejde må du påregne 3-4 måneders sygemelding. Korsbåndsregister Afdelingen er tilknyttet det danske korsbåndsregister, hvilket betyder, at vi sender oplysninger om din knæskade, samt hvad vi har lavet til registret. Vi vil gerne inddrage dig i denne registrering. Derfor vil vi bede dig om enten umiddelbart før operationen eller senest umiddelbart efter at gå ind på hjemmesiden www.korsbaand.dk, logge ind med dit cpr.nr. og udfylde spørgeskemaet "før operation". Skemaet udfyldes igen i forbindelse med 1 års kontrollen. Har du spørgsmål Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Se telefonnummer på forsiden. 2/2
Download PDF fil