Side 1

Ledbevarende operation for knyst på storetåen - Proksimal osteotomi Til patienter og pårørende Vælg farve En storetåknyst er et smertende knoglefremspring, som skyldes en skæv stilling af 1. mellemfodsknogle og storetåknoglen. Årsagen til denne fejlstilling af knoglerne er ikke klarlagt, men både arvelige forhold og brug af uhensigtsmæssigt fodtøj kan have betydning. Valg af operationstype afhænger af vinklen mellem 1. og 2. fodrodsknogle og fejl- stilingen i storetåen. I dit tilfælde foretages en Proksimal osteotomi. Hvad er en Proksimal ostetomi? Stramme bløddele mellem storetåen og 2. tå løsnes via en separat åbning. Knysten saves af, og fodrodsknoglen oversaves i den øvre ende. Den nederste ende af knoglen drejes mod lilletå- siden, og knoglen holdes sammen af en skrue eller andet fiksationsmateriale. Ledkapslen strammes op på den indvendige side og såret syes sammen. Formålet med operationen Formålet med operationen er at fjerne knystesmerterne, hvor disse smerter/gener er til stede daglig. Operationen udføres ikke af kosmetiske årsager. Knysten formindskes ved operationen til en almindelig kno og storetå rettes op til en mere lige stilling. Forventninger til resultatet Operationen vil medføre omdannelse af knysten til en almindelig kno. Tåen vil stå mere lige efter operationen, men det er ikke målet med operationen, at skabe en helt lige tå. Fra naturens side står storetåen med 15-20 graders skævstilling hos mange. Der vil ofte gå en periode på adskillige måneder med hævelsestendens og ømhed. Sædvanligvis vil du først føle, at du er godt gående ca. 3 måneder efter operationen. På langt sigt er 85-90% af alle opererede tilfredse med resultatet. På grund af arvævsdannelse i leddet, vil der ofte være nedsat bevægelighed i storetåleddet efter operationen. Hos enkelte patienter kan der komme fornyet knystdannelse og/eller skæv stilling af tåen. Operationen Operationen foregår i fuld bedøvelse og/eller blok, hvor underbenet eller kun foden bedøves. Du skal møde fastende på operationsdagen og kommer hjem samme dag. Efter operationen - generelt De første 2 dage bør du holde det opererede ben over hjertehøjde, for eksempel ved at lægge benet op på en sammenrullet dyne/tæppe, samt bevæge tæer og det der er udenfor bandagen. Efter operationen anlægges en støvle (Static Walker, figur 2), som du skal anvende i 6 uger. Med mindre andet er aftalt, skal støvlen anvendes døgnet rundt. I denne periode er det ikke tilladt at være fører af mortorkøretøj. De første dage efter operationen vil der være smerter i tåen, som kan afhjælpes med håndkøbsmedicin. Du får en mere specifik plan med hjem efter operationen. Forbindingen og fjernelse af tråde Efter ca. 2 uger vil du blive set af én af sygeplejerskerne i Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Odense Universitetshospital Ortopædkirurgisk Afdeling O J.B. Winsløws Vej 4 . 5000 Odense C Tlf. 65 41 27 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/2 Materiale nr: 116685 07.11.2019

    ...