Side 1
Springhofte Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er en "springhofte"? Springhofte på ydersiden af hoften skyldes, at senen hen over knoglefremspringet på den øverste del af lårbenet er stram. Man har typisk smerter på udsiden af hoften med udstråling mod knæet og ofte har man samtidig ømhed i sædemuskulaturen. Smerterne er ofte til stede både nat og dag og kan være på begge hofter. Senen kan i nogle tilfælde "springe frem og tilbage", når den bevæger sig over knoglefremspringet for eksempel ved gang, hvilket kan føles meget voldsomt. Det er ikke hoften, der går af led. Hvordan behandles en springhofte? Behandling består i første omgang altid af udspændings- og træningsøvelser med henblik på smidiggørelse og styrkelse af specifikke muskelgrupper. Hvis der ikke er acceptabel effekt af optræningen, kan operation komme på tale. Ventetiden inden operation I ventetiden inden operationen anbefales det at musklerne omkring hoften holdes ved lige ved gå- og cykelture. Aktivitet der medfører større smerte og ubehag bør dog undgås. Udspændingsøvelser og træningsprogrammet kan med fordel udføres. Hvor længe skal jeg være sygemeldt? Har du stillesiddende arbejde, kan du hurtigt genoptage dette ofte efter dage til få uger. Har du et mere fysisk præget arbejde, skal du regne med sygemelding i nogle uger (4-12 uger); afhængig af forløbet. Opskrivning til operation Samtale med anæstesilæge og fysioterapeut Opskrivning til operationen foregår i ambulatoriet. Du vil her blive informeret omkring forløbet.Du vil blive opereret som dagkirurgisk patient. Det vil sige, at du kommer ind på hospitalet og hjem samme dag. I ambulatoriet vil du også tale med en anæstesilæge. Bedøvelsen og operationsdagen For at forebygge komplikationer, er det vigtigt, at vi har viden, om du har sygdomme, tager medicin, har allergi, eller om der tidligere har været problemer i forbindelse med bedøvelse. Man er som regel i fuld bedøvelse til operationen. Selve operationen foretages igennem et ca. 12-15 cm langt snit hen over knoglefremspringet på ydersiden af hoften. Operationen er et mindre bløddelsindgreb, hvor der foretages en seneforlængelse og evt. fjernelse af en slimsæk. Du skal hentes af en voksen person. Man må ikke selv køre hjem. Der skal være en voksen person sammen med dig til næste morgen i tilfælde af utilpashed efter bedøvelsen. Odense Universitetshospital Ortopædkirurgisk Afdeling O J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 9 stuen . 5000 Odense C Tlf. 65 41 27 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/2 Materiale nr: 116326 31.08.2017