Side 1
Bedøvelse af arm i nerveblokade (med faste) Til patienter og pårørende Vælg farve Værd at vide Du skal opereres i din hånd/arm, og derfor skal din arm bedøves. Dette kan foregå ved en nerveblokade. Det vigtigt, at du er fastende. Nerveblokade Ved nerveblokade sprøjter narkoselægen lokalbedøvelse ind omkring nerverne, som forsyner hånden/underarmen med smertenerver. Sædvanligvis lægges blokaden med indstik under kravebenet. Mens blokaden virker, kan du ikke selv styre din arm, ligesom din føle- og smertesans i armen er ophørt. Af sjældne bivirkninger kan nævnes kvalme og hovedpine. Blokadens varighed er afhængig af, hvilken type lokalbedøvelse, der anvendes. Ved nogle typer kan blokaden virke i op til 24 timer, hvorfor du skal være opmærksom på følgende: • At du ikke kommer til at ligge på din arm, mens du sover. • At du ikke lægger din arm/hånd på noget varmt. • At du minimum 1 gang i timen sørger for at strække fingrene igennem ved hjælp af din raske hånd. • At du beholder armen i armslynge indtil fuldstændig normal kontrol over armen. Desuden anbefales det, at du tager smertestillende tabletter i henhold til den smerteplan, som du har fået udleveret, selvom armen stadig er bedøvet. Odense Universitetshospital Ortopædkirurgisk Afdeling O J.B. Winsløws Vej 4, indgang 9 stuen . 5000 Odense C Tlf. 65 41 28 91 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/1 Materiale nr: 113602 05.03.2024