Side 1

Operation for hammertæer Til patienter og pårørende Vælg farve Formålet med operationen er, at udrette tåen i mellemleddet, således at trykgenerne fra fodtøjet mindskes. Operation Operationen finder sted på operationsgangen og foretages i enten lokalbedøvelse, bedøvelse af underbenet eller meget sjældent opereres i helbedøvelse. Ved hammertås operation foretages en stivgøring af leddet i udrettet stilling. Selve tåen bliver fastholdt i stillingen med en lille metalstift, som skal sikre tåens stilling i 4 uger. Efterbehandling De første 2 dage skal det opererede ben holdes mest muligt opad. Efter operationen bliver foden beskyttet i en terapisko i 4 uger, således at forfoden ikke bliver belastet. Det er i denne periode ikke tilladt at være fører af motorkøretøj. De første dage efter operationen vil der være smerter i tåen, som kan afhjælpes med håndkøbsmedicin (Paracetamol). Metalstiften fjernes efter 4 uger ved en kontroltid i ambulatoriet. Dette vil foregå ved en sygeplejerske. Fjernelsen af metalstiften er stort set smertefri. Forventninger til resultatet Der vil, som ved andre operationer, være risiko for infektion, som vil medføre et forlænget behandlingsforløb. Betændelsesrisikoen vil værre større hos patienter med dårligt blodomløb. Rygning øger risikoen for dårlig sårheling samt betændelse betydeligt, hvorfor rygning bør undlades eller reduceres mest muligt. Tåen vil være hævet i en periode på 3-6 måneder og i denne periode kan det være svært at anvende normalt fodtøj. Odense Universitetshospital Ortopædkirurgisk Afdeling O J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 9 stuen . 5000 Odense C Tlf. 65 41 28 64 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/2 Materiale nr: 112749 07.11.2019

    ...