Side 1

Stivgøring af ankelled Til patienter og pårørende Vælg farve Operationen kort fortalt: Formålet med operationen er at fjerne eller mindske smerter, som skyldes slid- eller leddegigt i ankelleddet. En eventuel skævstilling af anklen kan samtidig rettes op. Leddet sammenføjes ved hjælp af skruer, og vokser sammen ligesom hvis man har haft et brud. (billede 1) Indgrebet foretages enten i rygmarvsbedøvelse eller fuld bedøvelse. Det besluttes sammen med vore anæstesilæger. Under operationen lægges en nerveblokade, der bedøver dit underben i ca. 10 timer efter operationen. Efterfølgende kan der være behov for ny nerveblokade. Forløbet efter operationen Efter operationen indlægges du normalt 2-4 dage. Foden er typisk hævet, og der kan være smerter. Du har foden i en midlertidig skinne og skal holde foden højt. Når hævelsen er svundet tilstrækkeligt og smerterne aftaget så meget, at håndkøbs- smertestillende midler er nok, træner vi med dig. Du bliver udskrevet, når du kan klare dig med de hjælpeforanstaltninger afdelingen sætter i værk. Efterbehandling Knoglerne vil som regel være 3-4 måneder om at hele. I denne periode skal anklen beskyttes af en stiv bandage / static walker. (billede 2) Hvis du har behov for smertestillende midler, må du anvende Paracetamol eller Kodein. Du bør ikke anvende såkaldte gigtmidler, før knoglehelingen er solid (efter 3-4 måneder). Det skyldes, at smertestillende midler, af denne type, kan have negativ indflydelse på knoglehelingen. Du skal typisk kontakte egen læge for at få fjernet tråde efter ca. 2 uger. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling O . Odense: Tlf. 65 41 28 64 Svendborg: Tlf. 63 20 21 43 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/2 Materiale nr: 112416 30.01.2020

    ...