Side 1

Medfødt hofteskred Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er medfødt hofteskred Nogle børn fødes med en slap hofteledkapsel eller en dårligt udviklet hofteskål. Begge dele kan føre til, at hoften går af led. Medfødt hofteskred ses langt hyppigst hos piger - og hyppigere hvis barnet er født i sædestilling. Arv spiller også en rolle. Undersøgelse Alle nyfødte undersøges for medfødt hofteskred af jordemoder og læge. Ved mistanke om hofteskred, henvises barnet til lægeundersøgelse i Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Børn under 6 mdr. får lavet en ultralydsundersøgelse. Børn over 6 mdr. får taget et røntgenbillede. Behandlingen Ved behandlingen anlægges en såkaldt Dennis-Brown (DB) skinne. Den har til formål at holde lårbenets ledhoved på plads i ledskålen. Skinnen anlægges ikke i ambulatoriet, men hos en bandagist. Sædvanligvis skal skinnen anvendes i 6-12 uger. I denne periode sker der en opstramning af ledkapslen, så hoften bliver stabil. Skinnen Skinnen (se billedet) består af to plastikringe, som omslutter lårene. Ringene holdes sammen af en metalskinne bag barnets ryg. Skinnen holdes på plads af en elastikstrop rundt om barnets mave. Ringene er polstrede med filt for at undgå tryk i knæhaserne og bleen sikrer, at der ikke bliver tryk på ryggen. Filtpolstringen kan vaskes som almindeligt uldtøj. Skinnen justeres hos bandagisten i takt med at barnet vokser. Kontrol Cirka en uge efter at skinnen er anlagt, kommer barnet til kontrol i Ortopædkirurgisk Ambulatorium, hvor lægen sikrer, at hofteleddet er på plads. 6 uger efter at skinnen er anlagt, kommer barnet igen til kontrol og ultralydsundersøgelse. Barnet følges herefter hver 6. uge med kontrol og ultralydsundersøgelse, indtil hoften er stabil, og skinnen kan fjernes. Når barnet er 6 måneder gammelt, laves endnu en kontrol med både røntgen og ultralydsundersøgelse. Behandlingsresultat Hofteskred, som opdages tidligt, kan behandles sikkert og effektivt med DB-skinne. Behandlingen kan forbigående påvirke blodforsyningen til ledhovedet, hvilket forsinker knoglens udvikling. Knoglen bliver normal igen i takt med at barnet vokser, og det er meget sjældent, at der er behov for yderligere behandling. Børn med medfødt hofteskred udvikler sig normalt, og begynder at gå til vanlig tid. Odense Universitetshospital Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense: Tlf . 65 41 28 32 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/2 Materiale nr: 111362 12.03.2020

    ...