Side 1
Plastbandage (X-lite) på benet Til patienter og pårørende Vælg farve Du har i dag fået anlagt en plastbandage (X-lite) på benet Vær opmærksom på følgende: • Plastbandagen (X-lite) er tør efter 20 minutter. • Udsæt ikke bandagen for vand. Polstringen under bandagen kan ikke tåle vand, brug en plastpose, der slutter tæt og dækker hele bandagen under brusebadet. • Udsæt ikke bandagen for temperaturer over 50 grader, da bandagen da vil blive blød - derved kan der ske en stillingsændring af fodleddet. (F.eks.: Pas på varmeblæser i bilen. Undgå direkte solvarme i længere tid). Bilkørsel/motorcykelkørsel frarådes, jævnfør færdselslovens §54. Tæer/ben kan hæve - derfor: • Når du sidder/ligger, anbring da det bandagerede ben højt. Dette modvirker hævelse. • Begynd straks at bevæge de frie led, (tæer, knæ, hofte) så meget bandagen tillader det. Dette gøres flere gange i timen. Øvelsen hjælper med at give et naturligt blodomløb. • Brud eller ledskade kan gøre ondt - smerterne kan lindres med smertestillende håndkøbsmedicin. Vi anbefaler tablet Paracetamol/Pamol/Pinex, som er almindelig håndkøbsmedicin. Vær opmærksom på følgende: Plastbandagen kan stramme eller trykke, dette kan eventuelt medføre beskadigelse af hud, nerver eller blodkar. I værste fald kan det medføre tryksår eller lammelse. Derfor skal du være opmærksom på følgende tegn: • Fornemmelsen af, at bandagen trykker eller gnaver. • Sovende eller snurrende fornemmelser. • Blåfarvning eller bleghed af huden. • Stærke smerter. • Forøget bevægelighed (dvs. følelsen af at bandagen er for stor). Hvis der opstår problemer. • Mindre gener, for eksempel lettere tryk udbedres ved hjælp af varme fra en føntørrer og en gaffel til at udvide bandagen. • Ved gener du ikke selv kan afhjælpe, kontakt da: Hverdage kl. 9-15: Ortopædkirurgisk Ambulatorium Tlf. 65 41 27 00 Ved øvrige tidspunkter: Nærmeste skadestue eller skadestuen OUH tlf. 65 41 22 71 Hvis du har spørgsmål: Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Se telefonnummer nedenfor. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling O . Odense: Tlf. 65 41 27 00 Svendborg: Tlf. 63 20 21 43 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/1 Materiale nr: 107798 23.08.2021