Legg Calvé Perthes sygdom Fremtiden Generelt er fremtidsudsigten for barnets hofte god. Som nævnt er næsten alle børn smertefrie, når sygdommen er overstået. Langtidsudsigterne, hvad angår slidgigt er bedst for børn, som er under 8 år ved sygdommens start. Kun få af børnene får tidlig slidgigt. Hos børn, som er over 8 år ved sygdommens start, er risikoen for tidlig slidgigt øget afhængigt af, hvor alvorlig sygdommen er, bedømt ud fra røntgenbilleder. Risikoen øges, jo ældre barnet er ved sygdommens start. Hvad må barnet, når sygdommen er overstået? Der er ingen aktivitetsbegrænsninger, når lægen har erklæret barnet rask. Hvis slutresultatet bedømmes som dårligt, vil vi anbefale, at barnet stiler mod et ikke hoftebelastende arbejde. Hvis barnet får ondt efter sygdommen er overstået Så vil vi gerne se barnet i ambulatoriet. Der kan være tale om mus i leddet, eller om at lårbenshovedet støder mod kanten af hofteskålen. Der vil i de fleste tilfælde være mulighed for at hjælpe barnet med en operation. Har du spørgsmål Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Se telefonnummer forsiden. 3/3
Download PDF fil