Side 1
Blokade med binyrebarkhormon Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er en blokade? En blokade er en indsprøjtning med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse. Hvorfor gives en blokade? En blokade gives for at nedsætte smerter og irritation i et område. Hvordan virker blokaden? Binyrebarkhormon: Nedsætter irritations- tilstanden i området og frigives langsomt i kroppen. Blokaden virker i flere uger. Lokalbedøvelsen: Umiddelbart efter blokaden kan du opleve en bedring, idet det smertende område bedøves. Har du sukkersyge? Binyrebarkhormon kan få dit blodsukker til at stige. Har du sukkersyge, skal du kontrollere dit blodsukker ofte i ugen efter blokaden. Hvad kan jeg forvente efter blokaden? Nogle får flere smerter de første dage efter blokaden. Disse kan lindres med lokal afkøling og almindelig smertestillende medicin (for eksempel Panodil eller Ipren). Undgå større og unødig belastning 1-2 uger efter blokaden. Hos nogle forsvinder den irritative tilstand - og dermed smerterne - helt efter én blokade. Blokade med binyrebarkhormon_forside Hvad skal jeg ellers være opmærksom på? Ved indsprøjtninger er der en lille risiko for at få betændelse. Kontakt lægen ved tegn på betændelse. Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Se telefonnummer nedenfor. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling O . Odense: Tlf. 65 41 27 00 Svendborg: Tlf. 63 20 21 43 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/1 Materiale nr: 107261 25.08.2022

