Side 1
EEG-undersøgelse - børn Patientinformation Vælg farve Undersøgelse af hjernens elektriske svingninger EEG er en forkortelse for Elektro Encefalo Grafi og er en undersøgelse af hjernens elektriske svingninger med samtidig video-optagelse. Forberedelse til undersøgelsen: Barnet kan spise og drikke, som det plejer. Medicin skal gives som sædvanlig.Det er vigtigt, at barnet er mæt, og at barnets hår er nyvasket og ikke indeholder hårprodukter udover shampoo. Undersøgelsen forløber på følgende måde: Personalet anbringer små metalplader (elektroder) bestemte steder på hovedbunden ved hjælp af elektrodecreme. (Der er mulighed for hårvask og hårtørring efter undersøgelsen). Barnet ligger eller sidder under hele undersøgelsen, som varer ca. 1 time. Undersøgelsen er ikke forbundet med ubehag eller smerte, og der er ingen eftervirkninger. Hyperventilation: Såfremt dit barn er gammelt nok til at medvirke, vil det blive bedt om at lave dybe vejrtrækninger i en kort periode. Fotostimulation: En lampe med stærkt lys, der blinker med forskellig hastighed, bliver anbragt foran barnets ansigt i en periode, mens barnet åbner og lukker øjnene. Hvis du som forælder ved, at dit barn eller du selv er lysfølsom, gør venligst personalet opmærksom på dette. Hyperventilation og fotostimulation udføres, fordi en del epileptiske symptomer, eksempelvis absencer, kan fremkaldes på den måde, eller man kan konstatere lysoverfølsomhed. Denne del af undersøgelsen kan fravælges, men vi anbefaler almindeligvis, at de gennemføres. Længerevarende undersøgelse: Såfremt undersøgelsen efter aftale med jer er bestilt som længerevarende, det kan være som 1/2 dags (3 timer) eller 1/1 dags (6 timer) hvilket fremgår af indkaldelsesbrevet, anbefaler vi, at I medbringer læsestof, spil, pc etc. samt mad og drikke. Hvis det elektroniske udstyr udsender støj, der forstyrrer undersøgelsen, kan det ikke benyttes. Størstedelen af undersøgelsen vil foregå siddende eller liggende på et leje. Resultat af undersøgelsen: Undersøgelsesresultatet sendes til den afdeling eller læge, som har bestilt undersøgelsen. EEGoptagelsen gemmes som en del af din journal på OUH, video arkiveres dog kun hvis relevant. Har du yderligere spørgsmål før undersøgelsen, kan vi kontaktes på tlf.nr. 6541 2457. Telefontid mellem kl. 8.00-15.00. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Neurologisk Afdeling N Tlf. 65 41 24 57 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oden Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdn x 1/1 Materiale nr: 110340 28.05.2020