Center for Kønsidentitet Odense (CKIO) BESKRIVELSE AF FORLØBET Klinisk undersøgelse Ved hvert lægebesøg i klinikken foretages måling af vægt, blodtryk og talje-/hoftemål. Blodprøver Formål med blodprøverne er, at måle niveauet af østradiol og testosteron samt sikre, at du kan tåle behandlingen. Der tages derfor også blodprøver mhp. på nyretal, levertal, diabetes, kolesterol osv. Du bedes få taget blodprøver 3-4 uger før hvert lægebesøg. Blodprøverne er bestilt i forvejen og kan tages hos din egen læge eller på et sygehus-laboratorium. Du bedes undgå at bruge kutanspray eller gel samme dag som prøvetagningen foregår, da der kan være risiko for, at værdien af østradiol i blodet fremtræder som forhøjet. Der tages blodprøver hver 3. måned det første år af hormonbehandlingen og derefter hver 6.-12. måned livslangt. Svar på prøverne gives i e-boks eller ved telefonsamtale. Fremmøde i CKIO aftales individuelt. Efter det første års hormonbehandling kontrolleres du med ca. 1 års mellemrum. Hvad kan du forvente at ændringer under behandlingen? • Du vil gradvist udvikle bryster • Du vil få en mere feminin fedtfordeling på kroppen • Du vil gradvist få mindre, lysere og blødere hårvækst (skæg og behåring på bryst, arme, ben og omkring kønsorganerne), men din skægvækst vil ikke forsvinde helt De fleste af disse ændringer sker langsomt, og det kan tage op til flere år før den fulde effekt er opnået. Mulige bivirkninger og risici ved behandlingen Der er en række bivirkninger ved behandlingen, som det er vigtigt at være opmærksom på, og som er grunden til, at vi kontrollerer dig hyppigt i starten af en behandling: • Rød og irriteret hud ved plasterbehandling • Ophobning af væske i kroppen • Ved for høj dosering er der risiko for blodpropper i venesystemet • Nedsat sexlyst • Humørpåvirkning • Let øget risiko for hjertekarsygom, dvs. forhøjet blodtryk og risiko for blodprop i hjertet • Påvirkning af leveren • Øget vægt • Øget risiko for brystkræft • Behandling med anti-mandligt hormon nedsætter din evne til at få rejsning • Skrumpning af testiklerne og nedsat produktion af sædceller, evt. helt ophør • Fornyet sædcelleproduktion kræver ophør af behandling med kvindeligt hormon 2/3
Download PDF fil