Opfølgning efter strålebehandling for kræft i blæren Til patienter og pårørende Vælg farve Du har nu afsluttet strålebehandlingen for blærekræftsygdommen. Behandlingen er givet med helbredende sigte. Sidste strålebehandling blev givet d. __________ Biopsierne ved den efterfølgende kikkertundersøgelse af din blære d. ___________ har været uden tegn til tilbagefald. Du vil fremadrettet blive indkaldt til kikkertundersøgelser af din blære. Undersøgelserne udføres ved at der i lokalbedøvelse føres en bøjelig kikkert op gennem urinrøret og op i blæren. Undersøgelserne foregår ambulant og varer ca. 5-10 minutter. Sideløbende med kikkertundersøgelserne vil der blive arrangeret kontrol CT skanninger. Hyppigheden af disse skanninger vil blive aftalt fra gang til gang. Kikkertundersøgelserne udføres hver 4. måned de første 2 år. Herefter udføres undersøgelsen en gang årligt og principielt livslangt. Bivirkninger efter strålebehandling Senfølger kan omfatte svie ved vandladning, hyppig vandladningstrang, smerter i blæren, blødning fra tarm og blære, diarre og irritation i endetarmen, inkontinens samt rejsningsproblemer. Oplever du disse symptomer tages det op til næste kontrol. Symptomer på tilbagefald Udvikling i sygdommen kan vise sig ved: • Blod i urinen • Vedvarende stærke evt. udstrålende smerter i bækkenet, flanken, nakke, ryg, lænd • Almen svækkelse og træthed • Manglende appetit • Utilsigtet vægttab • Åndenød Oplever du disse symptomer, kan du rette henvendelse til din egen læge med henblik på om næste kontrol skal fremskyndes. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Urinvejskirurgisk Afdeling L Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odel Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdl x 1/1 Materiale nr: 129629 12.03.2024
Download PDF fil