Opfølgning efter behandling af overfladisk kræft i blæren Til patienter og pårørende Vælg farve Du er nu færdig med behandlingen for overfladisk kræft i blæren. Behandlingen har bestået i skylninger af din blære med tuberkulose vaccine (BCG). Biopsierne ved den efterfølgende kontrolkikkertundersøgelse af din blære, har været uden tegn på tilbagefald. Du vil fremover blive indkaldt til kikkertundersøgelse af din blære hver 4. måned de første 2 år. Herefter forlænges til 6 måneder det næstfølgende år. Derefter 1 gang årligt og principielt livslangt. Undersøgelserne er ambulante, og foregår i lokalbedøvelse. Du behøver derfor ikke at faste. Ved undersøgelsen tages der en vandprøve fra, der sendes til undersøgelse. Du vil blive kontaktet, såfremt svaret giver anledning til yderligere. Almindelige forholdsregler Synligt blod i urinen kan forekomme i de første dage og op til en uge efter hver kikkertundersøgelse. Det er vigtigt, at du drikker 2-3 l væske det første døgn efter. Oplever du svien ved vandladning og/eller feber, skal du opsøge din egen læge med henblik på undersøgelse for blærebetændelse. Symptomer på tilbagefald Udvikling i sygdommen kan vise sig ved: • Blod i urinen • Vedvarende stærke smerter i bækkenet, flanken, nakke, ryg, lænd • Almen svækkelse og træthed • Manglende appetit • Utilsigtet vægttab • Åndenød Oplever du disse symptomer kan du rette henvendelse til din egen læge med henblik på om næste kontrol skal fremskyndes. Urinvejskirurgisk Afdeling L Èn afdeling på to matrikler Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odel Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdl x 1/1 Materiale nr: 129597 25.07.2023
Download PDF fil