Håndtering af Topkateter Urinvejsinfektion Det er ikke usædvanligt, at der forekommer urinvejsinfektion, når man har et kateter. Bakterierne kan vandre fra indstikstedet via kateterets yderside til blæren, eller via indersiden af kateterslangen hvis urinposen og kateteret skilles ad. Urinvejsinfektioner behandles ikke med mindre der opstår symptomer som svie og smerte i lænden, hyppig vandladningstrang og temperaturforhøjelse. Du vil kunne hjælpe med til at reducere og kontrollere urinvejsinfektioner, hvis du følger disse råd: • Vask altid hænder før og efter du rør ved kateteret eller urinposen • Drik mindst 2 liter væske dagligt Urinen bør have en klar lys farve, mørkfarvet koncentreret farve kan tyde på, at du ikke har drukket nok • Tjek urinposen mindst hver 2 time for at se, om der er frit nedløb, og at der ikke er knæk på slangenUrinposen skal altid være placeret under blæreniveau, uanset om du står, sidder eller ligger • Undgå at studsen på urinposen kommer i berøring med gulvet • Tøm kateterposen inden den bliver 3/4 fuld Skylning Hvis der forekommer blod og vævsrester i urinen, kan der være risiko for at kateteret stopper til, så der ikke kan løbe urin i ned i posen. Du vil så opleve smerter i blæren og muligvis urinsivning ved siden af kateteret. For at få gang i kateteret igen, kan det være nødvendigt at skylle kateteret. Det er en procedure, som foretages af en læge eller specialuddannet sundhedspersonale. Kateteret og urinposen bør dog ikke skilles ad unødigt, da det øger risikoen for infektion. Hvis det skulle ske, smides den brugte urinpose ud og en helt ny sættes på. Hvis det ikke hjælper at skylle kateteret, skal det skiftes. 2/2
Print
Download PDF fil