Behandling med Zometa Til patienter og pårørende OUH Stræber efter kvalitet i alt Hvad er Zometa? Zometa er et lægemiddel, som bruges til behandling ved: • knoglemetastaser (spredning af • kræftsygdomme til knoglerne) • hypercalcæmi (for meget kalk i blodet) Hvordan virker Zometa? Zometa kan ikke helbrede kræftsygdomme, men det kan mindske smerter og nedsætte risikoen for knoglebrud. Hvordan gives Zometa? Ved hver behandling vil du få lagt en tynd plastckanyle i en blodåre på armen. Zometa er blandet op i væske og gives i blodbanen via en tynd plastikslange (drop) som er forbundet til kanylen i din arm. Hver behandling varer ca. 15 minutter. Den første behandling gives altid i ambulatoriet, de følgende behandlinger gives hver 4. uge. Forud for hver behandling skal der tages blodprøver for at sikre at kalk og saltbalancen i blodet er i orden. Særlige forholdsregler Det er vigtigt, at du prøver på at drikke 2-3 liter væske om dagen i dagene før og efter behandlingen. For at undgå kalkmangel skal du to gange dagligt tage Unikalk Silkver. Pillerne kan købes i håndkøb på apoteket. Er der bivirkninger til Zometa? Behandlingen med Zometa er som regel uden bivirkninger, men der kan forekomme: • influenzalignende symptomer (kulderystelser, feber, træthed, hovedpine, smerter i knogler, muskler og led) • kvalme, opkastning og appetitløshed • irritation ved indstikstedet • allergisk reaktion i meget sjældne tilfælde • påvirkning af nyrefunktionen Bivirkningerne er som regel milde og vil forsvinde efter få dage. De influenzalignende symptomer kan afhjælpes med 1g Paracetamol (Pinex, Pamol eller Panodil). Sjældne bivirkninger I sjældne tilfælde kan der ske vævsødelæggelse af knoglerne i kæben. Du skal derfor bestille tid til et tandeftersyn ved din tandlæge inden du starter behandling med Zometa. Det er vigtigt, at du får renset og udbedret eventuelle tandproblemer før du får Zometa, og at du under behandlingen opretholder en god daglig tandhygiejne. Symptomerne på vævsødelæggelse af i kæbeknoglerne er smerter i kæben, hævelse og betændelse i tandkødet, løse tænder og følelsesløshed i kæben. Zometa og anden medicin Det er vigtigt, at du oplyser om al den medicin du tager både receptpligtig og håndkøbsmedicin. Det er især vigtigt i forbindelse med behandling af svære infektioner, da nogle antibiotika kan påvirke nyrefunktionen. Odense Universitetshospital Urinvejskirurgisk Afdeling L, Indgang 20 Sdr. Boulevard 29 . 5000Odense C Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odel Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afdl 1/1 Materiale nr: 108247 13.07.2015
Download PDF fil