Operation for forstørret prostata (skrælning af prostata) Til patienter og pårørende Vælg farve Du er tilbudt operation for forstørret prostata Forstørret prostata Prostata er en kirtel, der sidder under blæren og ligger rundt om dit urinrør. Når denne kirtel vokser, kan den komme til at klemme dit urinrør, så vandladning hindres / besværes. Det kan give et problem med at tisse, og hos cirka 10 % må der et indgreb til. 1uge før operationen Ca. en uge før din operation skal du aflevere en urinprøve ved din egen læge. Hvis du har blære- betændelse, skal din egen læge vurdere, om du skal have behandling. Du får et kit med hjem til din urinprøve 2dage før operationen Det er vigtigt, at du drikker mindst 2 liter væske dagligt af hensyn til forløbet efter operationen. Operationen Operationen foregår i fuld bedøvelse. Du skal møde fastende. Du skal tage bad på dagen, inden du møder. Ved slutning af din operation, lægges et kateter i blæren for at urin og blod kan komme ud. Efter operationen Du kommer til vores opvågningsafsnit. Når du er vågen og klar, kommer du i en hvilestol, hvor du får tilbudt mad og drikke. Du vil her blive bedt om at gå lidt rundt. Efter et par timer kan du tage hjem. Du må ikke køre bil eller tage bussen alene hjem. Hvis du ikke har nogen, som kan hente dig, kan du køres hjem af FLEX- trafik. Hjem med kateter Du kan opleve let ubehag med trang til at tisse, svie og irritation ved urinrøret, mens du har kateter. Du vil få en aftale om at få fjernet kateteret i L-ambulatoriet efter 3-5 dage. Det er normalt at have blod i urinen i flere uger. For at mindske blødning fra urinrøret anbefaler vi, at du gør følgende: • Drik 2-3 liter dagligt for at skylle dine • Urinveje igennem. • Vent med hård fysisk aktivitet og motion til urinen er uden synlig blod En gang om dagen, skal du skylle omkring dit urinrør med bruser. Du må ikke gå i karbad eller svømmehal. Kateteret er koblet til en lårpose, og slangen skal lejres, så der ikke kommer knæk på. Til natten er det muligt, at koble posen på låret til en pose, der kan have 2 liter i sig. For at urinen kan løbe frit, er det vigtigt, at posen anbringes under blærens niveau, og at der ikke er knæk på slangen. Det vil du få at se, inden du tager hjem. Komplikationer Du bør søge læge eller vagtlæge ved disse tegn: • Feber over 38 grader • Meget blod og klumper af blod i din urin • Hvis der ikke kommer urin i posen • Kraftig svie, og urin der lugter grimt • Stærke smerter og meget kraftig trang til at tisse Urinvejskirurgisk Afdeling L Èn afdeling på to matrikler Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odel Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdl x 1/2 Materiale nr: 107951 25.07.2023
Download PDF fil