Side 1

Bevæg dig under indlæggelsen - det har stor betydning, også når du kommer hjem! Til patienter og pårørende Vælg farve - bevar din funktionsevne ! Det fysisk aktive hospital På OUH lægger vi stor vægt på fysisk aktivitet og bevægelse, fordi det er vigtigt, at du ikke mister dine grundlæggende færdigheder under din indlæggelse. Det har også stor betydning for, hvor godt du vil kunne klare dig selv, når du kommer hjem. Derfor er det vigtigt, at du er fysisk aktiv, mens du er på hospitalet. Der er meget, du selv kan gøre. Læs her, hvad du kan gøre for at holde dig aktiv. Nemmere at klare sig selv Forskning viser, at din muskelstyrke og kondition falder, når du ligger i sengen. Du kan føle, at du mister dine kræfter og bliver svækket. Ved at være aktiv i løbet af dagen mindsker du tab af muskelstyrke og kondition. Det betyder alt i alt, at dine muskler bruges, og du bedre bevarer dine kræfter. Derfor har du større muligheden for at klare flest ting selv, også når du kommer hjem. 6 gode grunde til at være aktiv Når du bevæger dig, hjælper det dig med at: • Gøre dine muskler, knogler og ledstærkere, så du kan klare hverdagen bedre. • Holde din vægt lettere. • Få bedre humør og søvn • Mindske risikoen for lungebetændelse. • Styrke dit immunforsvar. Vær så aktiv som muligt Her er nogle forslag til, hvordan du kan være fysisk aktiv, når du er indlagt. Det kan være på egen hånd eller med støtte fra personalet på afdelingen. • Skift ofte stilling i sengen. • Deltag aktivt, når du får hjælp til at blive vasket eller at få tøj af og på. • Kom op og sid i en stol i løbet af dagen - særligt i forbindelse med måltider. • Gå til og fra toilettet. • Hent mad, eller gå med ud og vælg mad og drikke i forbindelse med måltider. • Hent selv dit tøj - du kan bede personalet hjælpe med at lægge det til dig på en aftalt plads. • Gå ture på stuen, på gangen, i forhallen og udenfor. Kig på billeder på væggene, eller nyd udsigten. • Lav aktiviteter både liggende, siddende, stående og gående - rådfør dig med din fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske, om du kan bevæge dig frit. Gentag aktiviteterne, til du bliver træt. Bevæg dig - Bevar dig! Odense Universitetshospital KLU - KompetenceCenter for Rehabilitering - KCR Kløvervænget 8C, indg. 101/102, 4.sal . 5000 Odense Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odekcr Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/kcr x 1/6 Materiale nr: 182372 14.02.2025

    ...