Behandling med ilizarov apparatur i det omfang det er muligt. Få eventuelt hjælp til dette af hjemme-sygeplejerske eller dine pårørende.Hvis du har en sandal på foden (Carl- Johan sandal), er det vigtigt at få denne af dagligt. Tilse at der ikke er kommet tryk på huden (røde plamager eller begyndende vabler) og få hjælp til at din fod får en god hudpleje. Bevægelse Det er vigtigt du holder din krop i gang mest muligt. Husk muskelmasse er det første du taber når du ikke kan bruge din krop som vanligt. Mens du er indlagt hjælper afdelingens fysioterapeut dig med at træne og giver gode råd til daglig træning og bevægelse Sammen med afdelingens fysioterapeut besluttes, hvilket gangredskab, der er bedst for dig. Afdelingens ergoterapeut vurderer sammen med dig og dine pårørende, hvilke hjælpemidler, der kan være relevante så din dagligdag derhjemme bliver så optimal som mulig.I aftaler også om en kørestol er relevant i den første periode Du må bevæge alle led, der ikke er fikseret af ilizarov-apparatet. Med mindre dine skader hindrer dette, eller lægen ikke anbefaler det. Du må gerne styrke dine muskler i resten af kroppen. Det hjælper dig, når du må begynde at bevæge dig mere rundt/ støtte. Lægen vurderer til kontrollerne, hvornår benet er stærkt nok til, du må begynde at støtte igen. At støtte bidrager til at knoglen heles. Tal med lægen om du skal have hjælp til genoptræning. Det er helt individuelt, hvor længe apparaturet skal være på, det vurderes ved hjælp af røntgenbilleder. Tøj: Det kan være svært at få sit vanlige tøj på. Du må få en ven, der er god til en symaskine, til at hjælpe. Mange vælger træningsbukser med knapper i siden, eller syr velcrobånd ind i buksebenet. Alternativt kan der bestilles bukser og lignende, der er egnet til ilizarov apparatur. Få eventuel et tilbud på at få syet et eller flere overtræk til stativet, ved at kontakte BayTomsenika@gmail.com, eller påtlf.42616310. Så kan I aftale et overtræk ud fra dit behov. Når ilizarov skal fjernes foregår det i ambulatoriet. Det er ikke muligt at lokalbedøve knoglen, men selve fjernelsen kan sammenlignes med en tandbehandling, det går stærkt og eventuelle smerter forsvinder med det samme. Det er en god ide i forvejen at tage smertestillende (det du allerede er i behandling med). Efter fjernelsen får du lagt plastre og en forbinding på, som kan fjernes dagen efter. Det er vigtigt at holde øje med, om der kommer infektion ved pinn-hullerne. Vask huden daglig og anvend plaster til hullerne er helet op igen.Du må gerne gå i brusebad dagen efter fjernelse af apparaturet. I specielle tilfælde kan ilizarov fjernes under bedøvelse i dagkirurgi. Der bliver lagt en plan af lægen om, hvornår du må støtte helt, behov for genoptræning ved den kommunale fysioterapi og hvornår du atter skal til kontrol. 3/5
Download PDF fil