Side 1
Behandling med ilizarov apparatur Til patienter og pårørende Vælg farve Du kan i denne information læse om og få gode råd til, hvordan man bedst kommer igennem behandlingen med ilizarov. Du kan downloade MitSygehus appen , og under forløbet "Behandling med ilizarov" kan du læse mere information om det videre forløb og svar på ofte stillede spørgsmål. Apparatet består af metalwirer (pinn`s) der føres gennem knoglerne i underbenet, der er med til at fiksere knoglestykkerne/ holde dem på plads. Wirerne fastgøres til et udvendigt ringstativ (billede 1) Stativet sidder så stabilt, at du kan løfte dit ben ved at tage fat i ringene, når du skal flytte benet rundt f.eks. når du skal ud og ind af sengen. Typisk forløb efter indlæggelse med ilizarov: Efter udskrivelse kommer du typisk kontrol i ambulatoriet efter 6. uger, hvor der tages røntgenbilleder og du taler med læge og sygeplejerske i ambulatoriet. Efterfølgende følges du hver 6. uge. Lægen vurderer til kontrollerne, hvornår benet er stærkt nok til, du må begynde at støtte igen, hvilket afhænger af dit brud. Når lægen har sagt du må støtte, er det vigtigt at starte på dette. Det bidrager til at knoglen heles bedre og bliver stærkere. Det er helt individuelt, hvor længe apparaturet skal være på, det afhænger af dit brud og hvor godt dine knogler heler. Det kan variere fra minimum 3-6 måneder, op til 9-12 måneder. Lægen vurderer dette ved hjælp af røntgenbillederne. Hvis der tilstøder komplikationer som dybe infektioner/betændelse, kan vi blive nødt til at fjerne apparaturet og tilbyde en alternativ behandling Hjemme med ilizarov: Hverdagen med ilizarov kan være udfordrende, specielt i starten. Du opfordres til at trække på al den hjælp din familie og venner kan tilbyde, samt eventuel hjælp fra hjemmeplejen. Det er vigtigt at tænke på, dette er en begrænset periode af dit liv. Hævelse og søvn: • Efter operationen og i tiden efter, vil benet have tendens til at hæve. Derfor er det vigtigt du sørger for benet hviler højt på en skammel, eller en høj pude i seng/ sofa. • Det bedste er du lægger dig flere gange i løbet af dagen og får benet højere op end dit hjerte. • Placer benet højt om natten ved, at lægge det på en stor pude eller en sammenrullet dyne. At sove med et ilizarov apparat kan være udfordrende. Både mens du er indlagt, men også efter udskrivelsen/ hjemme igen. Odense Universitetshospital Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense: Tlf. 65 41 27 00 Svendborg: Tlf. 63 20 2143 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/5 Materiale nr: 165555 13.01.2022