Denne pjece henvender sig til patienter, der skal starte behandling med højdosis bisfosfonat. Formål Formålet med undersøgelsen er: • At sikre, at der ikke er betændelsestilstande i tænder/kæber. • At fjerne dårlige tænder og evt. betændelsestilstande i kæberne inden behandlingsopstart. • At forebygge komplikationer under og efter behandling med bisfosfonat. Hvad er osteonekrose? Osteonekrose er en sjælden, men alvorlig bivirkning/komplikation i forbindelse med behandling med bisfosfonat. Osteonekrose kan opstå spontant, men ses næsten altid efter en tandudtrækning eller anden operation i munden. Osteonekrose viser sig typisk som et område med blottet knogle i under- eller overmund. Symptomerne kan variere meget, ofte er der ingen smerter. Undersøgelses- og behandlingsforløb • Du bliver undersøgt af en kæbekirurg/tandlæge i Kæbekirurgisk Afdeling K. Samme dag bliver der taget et røntgenbillede af dine tænder. • Der aftales en behandlingsplan. • Evt. tandudtrækning pga. rodbetændelse eller parodontose foregår i Kæbekirurgisk Afdeling. • Efter endt undersøgelse og behandling gives besked til henvisende afdeling, så behandling med bisfosfonat kan begynde. 2
Download PDF fil