Side 1

Diæt uden æg Til patienter og pårørende Vælg farve Du skal undgå alle former for æg fra fjerkræ -både kogt og rå i din mad, imens du bliver udredt. Du skal også undgå mad, der kan indeholde "spor af æg". Du må gerne spise fiskeæg (rogn og kaviar) og stegt kød fra fugle. Følgende fødevarer indeholder ofte æg: Kager, brød (både i brødet eller brugt til at pensle med), kiks, desserter og is. Æg anvendes også i pålæg fx leverpostej, og pålægssalater, farsretter som frikadeller, i rasp lavet på brød med æg, pasta, supper, is, dressing, mayonnaise, remoulade samt flødeboller. Følgende information står i deklarationen på færdigpakkede fødevarer: Det skal altid stå i varedeklarationen, om der er æg i maden. Ordet æg skal være fremhævet med en anden skrift. Der bruges navne som æg, helæg, æggehvide-æggeblomme, tøræg, pasteuriserede æg. Hvis der i et produkt er anvendt et tilsætningsstof fx E 322 =Lecitin, står der æggelecitin E322 eller lecitin E322 (æg). Ligeledes Lysozym E1105. Latinske navne for æg anvendes sjældent (albumin, ovalbumin, ovomucoid), og der skal stå æg i varedeklarationen. Spor af æg betyder, at maden måske har været i kontakt med æg under fremstillingen. Læs varedeklarationen hver gang du handler , da indholdet kan ændres! På cafè og hos bageren skal personalet kunne oplyse dig om, hvad maden er fremstillet af. I tvivl? Lad maden stå! Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Kløvervænget 15, Indgang 142, 1. sal . 5000 Odense C Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdi x 1/1 Materiale nr: 126158 12.04.2019

    ...