Information om indlæggelse på Afsnit H7 Forberedelse Sygdom og indlæggelse kan være en krævende oplevelse for børn og unge. Vi opfordrer jer derfor til at tale med jeres barn/den unge og evt. søskende om den kommende indlæggelse. Ved at forberede jeres barn/den unge på, hvad der skal ske på hospitalet, med enkle og ærlige forklaringer, kan I gøre det mere trygt og dermed hjælpe barnet/den unge til en positiv oplevelse. På www.hcand.dk kan I finde information og et spil, der på en nem og overskuelig måde forklarer børn (ca. 3-7 år) om mange af vores undersøgelser, og hvordan det er at være indlagt. HC And kan være en god hjælp til den fælles dialog med barnet, forældre og hospitalspersonalet (HC And virker bedst på computer). Overnatning Vi forventer, at en forælder/omsorgsperson overnatter på stuen sammen med barnet/den unge og deltager i pasningen og plejen, under hele indlæggelsen. Indretningen på H7 gør, at vi desværre ikke kan tilbyde enestuer til alle. Der er kun plads til én overnattende forælder, men der kan - mod betaling - bestilles et værelse på hospitalets Patienthotel til den anden forælder. Spørg på Afsnit H7. Kommer I ikke fra Fyn og har behov for overnatning på Patienthotellet skal I kontakte os forud for indlæggelsen. Medbring venligst egen medicin og toiletsager. Der er mulighed for at tage bad på afsnittet. Mad Der er gratis mad til barnet/den unge og den medindlagte forælder til alle måltider. Der kan derudover købes mad i Minimarkedet, Cafeteriet og Patienthotellet på hospitalet. Desuden kan der bestilles mad i Dankost Patientbestilling.rsyd.dk I må gerne have jeres eget mad med. Der er køleskab og ovn/mikroovn på afsnit H7, som I må bruge. Rygepolitik OUH er røgfrit sygehus indendørs og udendørs. Der må ryges i de udendørs rygepavilloner. Besøgstid Vi har ingen faste besøgstider. Raske søskende, bedsteforældre, børnehave- og skolekammerater er velkomne. Det er dog meget vigtigt, at besøgende ikke er syge eller har været udsat for smitsomme sygdomme (f.eks. skoldkopper) inden for de seneste 2-3 uger. Hvis der kommer mange på besøg samtidig, så aftal det med personalet. Ris og Ros Det kan hjælpe kommende indlagte familier og personalet, hvis I vil give os en tilbagemelding om jeres oplevelse af indlæggelsen. Ved afsnittes indgangsdør hænger der en hvid postkasse, ved siden af den er der ris/ros blanketter, som kan benyttes til dette. Udskrivelse - Efterfølgende kontrol Inden I forlader afsnittet, vil I blive informeret om hvilke forholdsregler, der er for barnet/den unge, og om vi evt. skal se jer til kontrol. Har I derudover nogle spørgsmål efter udskrivelsen, skal I, i de fleste tilfælde, kontakte jeres egen læge. Befordringsgodtgørelse Bor I mere end 50 km væk fra OUH, kan I ansøge om et tilskud til jeres transportudgifter. I kan på afsnittet få udleveret et ansøgningsskema til befordringsgodtgørelse, som I skal udfylde. Det ansøgte tilskud vil blive udbetalt på barnets/den unges NemKonto. 2/2
Download PDF fil