Operation af biskjoldbruskkirtlerne Til patienter og pårørende Vælg farve Operation af biskjoldbruskkirtlerne ved for højt kalk-indhold i blodet Du er blevet henvist til kirurgisk behandling for forstørrelse af en eller flere af dine biskjoldbruskkirtler. De fire biskjoldbruskkirtler er tændstikhoved store og normalt placeret med to i hver side af halsen bag skjoldbruskkirtlen og tæt på luftrøret. Kirtlen regulerer kalkstofskiftet. Din operation er planlagt til d. _________ Den sidste hverdag før operationen vil vi ringe dig op i tidsrummet fra kl. 14-16. Såfremt du ikke har fået en tid kl. 16, skal du selv ringe på tlf. 65412802 inden kl. 18, for at få oplyst mødetid. Her skal du møde på operationsdagen På operationsdagen, skal du møde på Øre-Næse- Halskirurgisk sengeafdeling F2, som ligger på 9. sal i det centrale højhus (Indgang 20). Du kan forvente at komme hjem dagen efter operationen. Dine forberedelser til operationen Før operationen • Hvis du ryger, skal du ophøre med rygning, så snart du har fået en operationsdato. Rygning forsinker opheling og øger risikoen for betændelse. • Hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin, vil du ved forundersøgelsen på sygehuset, blive informeret om evt. nedtrapning eller ophør. • Vi anbefaler, at du indkøber smertestillende håndkøbsmedicin - for eksempel Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) samt Ibuprofen (Ipren, Ibumetin) - til brug efter hjemkomsten. Naturlægemedicin og kosttilskud Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E- vitamin, fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at tage det 14 dage før din operation. Dette skyldes, at det kan påvirke kroppens evne til at stoppe blødning. Faste før operation Når du skal bedøves skal din mavesæk være helt tom. Dette for at forhindre, at mad eller væske kastes op og derved kommer i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du følger disse regler for faste: • Indtil 6 timer før mødetidspunktet må du spise, som du plejer. Herefter må du ikke spise noget eller drikke mælkeprodukter • Indtil 2 timer før mødetidspunktet må du drikke vand, saft, sodavand, kaffe eller te. Der må komme op til 2 spiseskefulde mælk i din kaffe eller te. TIP: Det er en god idé at drikke noget sødt indtil 2 timer før dit mødetidspunkt, da det kan give øget velvære og mindsker kvalme og ubehag efter operationen. Af hygiejniske grunde anbefaler vi, at du tager et bad om morgenen, hvor du vasker hår, ansigt og halsen grundigt inden operationen. Du må ikke bære creme, make-up, neglelak, smykker eller piercinger. Operationen Operationen varer ca. 1-2 timer og foregår i fuld bedøvelse. Kirurgen åbner huden nederst på halsen for at nå ind til biskjoldbruskkirtlerne. Kirurgen fjerner de forstørrede kirtler. I visse tilfælde kan det også være nødvendigt at fjerne OUH Odense Universitetshospital Øre- Næse- Hals/Høreklinik Afdeling F Tlf. 6541 2805 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/3 Materiale nr: 120477 28.07.2022

    ...