Side 1

Operation i øret Til patienter og pårørende Vælg farve Formål: Lukke hul i trommehinden, forbedre hørelsen eller forhindre skjult betændelse i at brede sig Din operation er planlagt til d.__________ Den sidste hverdag før operationen vil vi ringe dig op i tidsrummet fra kl. 14-16. Såfremt du ikke har fået en tid kl. 16, skal du selv ringe på tlf. 65412802 inden kl. 18, for at få oplyst mødetid og mødested. Her skal du møde på operationsdagen På operationsdagen skal du møde på Øre-Næse-Halskirurgisk sengeafdeling F2, som ligger på 9. etage i det centrale højhus (Indgang 20). Faste før operation Når du skal bedøves skal din mavesæk være helt tom. Dette for at forhindre, at mad eller væske kastes op og derved kommer i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du følger disse regler for faste: • indtil 6 timer før mødetidspunktet må du spise, som du plejer. Herefter må du ikke spise noget eller drikke mælkeprodukter . • indtil 2 timer før mødetidspunktet må du drikke vand, saft, sodavand, kaffe eller te. Der må komme op til 2 spiseskefulde mælk i din kaffe eller te. Din operation foregår ambulant, hvilket vil sige, at du bliver opereret og kommer hjem samme dag. Du må ikke selv køre bil, i det første døgn efter operationen, og vi anbefaler derfor, at du får venner eller familie til at hente dig efter operationen. Dine forberedelser til operationen • Hvis du ryger, bør du ophøre med rygning så snart du har fået en operationsdato, fordi rygning forsinker opheling og øger risikoen for infektion. • Vi anbefaler, at du indkøber smertestillende håndkøbsmedicin Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol). TIP: Det er en god idé at drikke noget sødt indtil 2 timer før dit mødetidspunkt, da det kan give øget velvære og mindsker sult og tørst. Forbehandling Inden du skal opereres vil der være foretaget en høreprøve. For at opnå det bedste operationsresultat skal flydende (betændte) ører gøres så tørre som muligt inden operationen. Hvis dit øre begynder at flyde inden operationen, skal du kontakte øre-næse- halsambulatoriet. Hvis du ikke let kan puste luft op i mellemøret, bør du øve dig i dette inden operationen. Naturlægemedicin og kosttilskud Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E-vitamin, fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at tage det 14 dage før din operation, da det kan påvirke kroppens evne til at stoppe blødning. Vask dig grundigt før operationen Af hygiejniske årsager skal du tage et bad, vaske hår, ansigtet og ørerne om morgenen inden operationen. Du må ikke bære creme, make-up, neglelak, smykker eller piercinger. Af hygiejniske og operationsmæssige grunde vil du evt. få barberet en bræmme hår væk omkring øret. OUH Odense og Svendborg Øre- Næse- Hals/Høreklinik Afdeling F Tlf. 6541 2805 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/3 Materiale nr: 119883 22.08.2024

    ...