Fjernelse af knude eller cyste på halsen Efter operationen Du bliver kørt på opvågningen, hvor du opholder dig i ca. 2 timer, før du bliver kørt tilbage til afdelingen. Første gang du skal op efter operationen, skal du bede om hjælp, da kvalme og svimmelhed kan forekomme. Forholdsregler Rekreation/fysisk aktivitet: Vi tilråder sygemelding i en uge, hvis du har snavset eller fysisk hårdt arbejde tilråder vi sygemelding i 2 uger. • For at mindske hævelsen i operations området anbefaler vi, at du sover med hævet hovedgærde eller en ekstra hovedpude de første 2-3 dage. • Der skal gå 24 timer efter operationen, inden såret må blive vådt, og du kan gå i bad. • Hvis du har haft dræn, skal der gå 24 timer fra dette er fjernet, før såret må blive vådt. Vi anbefaler, at du beskytter dit ar imod sollys i det første år efter operationen ved at bruge solcreme med høj faktor. Komplikationer Der er en lille risiko for blødning og infektion efter operationen. I sjældne tilfælde ses nervepåvirkning efter operationen. Afhængigt af hvor på halsen du er opereret, kan dette resultere i nedsat bevægelighed. Dette er dog oftest midlertidigt, men der kan i sjældne tilfælde være varige mén. Det er almindeligt: • At der er hævelse ved operationsarret. • At have lette synkesmerter samt smerter ved halsen. Disse kan afhjælpes med smertestillende håndkøbsmedicin. Du bedes kontakte sengeafdeling F2 på tlf. 65412802, hvis du oplever følgende: • Feber • Dunkende smerter i og omkring operationsarret • Rødme og hævelse omkring operationsarret • Vedvarende blødning fra såret Ambulante kontroller Kontrol 10-14 dage efter operationen, hvor du vil få svar på den mikroskopiske undersøgelse og fjernet evt. tråde og arret tilses. 2/2
Download PDF fil