Side 1

Gode råd og fakta om ørevoks Til patienter og pårørende Vælg farve Øregangen er fra naturens hånd selvrensende Ørevoks dannes af små kirtler i den yderste del af øregangen. Ørevoks er vandskyende og bakteriedræbende og beskytter således øret. Ørevoks flyder ganske langsomt ud af øregangen og renser dermed øret. Brug håndklæde, vaskeklud, køkkenrulle eller lignende til at fjerne overflødig ørevoks. Øregangens diameter er ca. 6 mm. En vatpinds diameter er ca. 4 mm. Bruger man vatpind i øret, skubbes ørevoks længere og længere ind i øregangen. Ørevoks, som er skubbet ind i den inderste del af øregangen, har meget svært ved at komme ud igen. Brug af vatpind kan føre til, at øregangen efterhånden tilstoppes og så kommer der evt. betændelse. Huden i øregangen er sart og tåler ikke ret godt irritation fra vatpinde, tændstikker, hårnåle eller lignende. Derfor: Brug aldrig vatpind eller lignende i øret - det kan gøre skade og gavner aldrig. Er øret lukket med voks, skal det skylles ud med en øresprøjte (kan købes på apoteket) eller suges ud hos en ørelæge. OUH Odense og Svendborg Øre- Næse- Hals/Høreklinik Afdeling F Tlf: 6320 2127 (Svendborg) Tlf. 6541 2805 (Odense) Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/1 Materiale nr: 118544 10.02.2020

    ...