Bihuleoperation Bihulebetændelse og/eller polypper i næse og bihuler er problemer, der sommetider kan behandles med en bihuleoperation. Årsagen til bihulebetændelse kan være snævre afløb fra bihulerne, en skæv næseskillevæg der generer afløbet, allergi eller overfølsomhed i slimhinderne eller misbrug af håndkøbs næsespray. Behandlingen vil ofte være en kombination af medicin og kirurgi. I nogle tilfælde kan man opleve en bedring af lugtesansen. Forbehandling I nogen tilfælde vil lægen ordinere binyrebarkhormon, som du skal have 1 uge før planlagt operation. Dette for at mindske mængden af polypper og bedre operations- resultatet. Operationen Operationen foregår i fuld bedøvelse. Der opereres ved hjælp af en kikkert gennem næsen. Vejledt af denne åbner man de relevante bihuler og fjerner eventuelle polypper med specielle tænger. I nogle tilfælde, hvor næseskillevæggen er medvirkende til problemet, rettes denne i samme seance. I de fleste tilfælde vil der blive lagt tamponader i næsen efter operationen, hvilket gør, at du kun kan trække vejret gennem munden. Disse tamponader vil blive fjernet i vores ambulatorie dagen efter operationen. Efter operationen Du bliver kørt på opvågningsstuen, hvor du opholder dig i ca. 2 timer, før du bliver kørt tilbage til afdelingen. Sengen skal have hævet hovedgærde (eller brug 2 puder) i 2-3 dage, for at mindske hævelse i operationssåret. Du bliver udskrevet så snart du er klar til at tage hjem. Forholdsregler Rekreation/fysisk aktivitet Du skal tage den med ro den første uges tid, hvor du undgår at bøje dig nedad, samt undgår at løfte noget over 5 kg. I de første 2 uger bør du undgå at pudse næse. Du skal regne med sygemelding i ca. en uge, og hvis du har fysisk hårdt arbejde, eller arbejder i et snavset miljø, bør du være sygemeldt i 2 uger. 2/3
Download PDF fil