Side 1

Brækket næse - lokal bedøvelse Til patienter og pårørende Vælg farve Når du har brækket næsen og skal i lokal bedøvelse Fjernelse af tamponer I F-ambulatoriet fjerner vi dine tamponer i næsen ca. 3 dage efter operationen og den udvendige bandage får du fjernet 7-10 dage efter operationen. Dine slimhinder i næsen kan herefter være noget irriterede og hævede og du kan have en del skorper. Hvis du har skorper i næsen, kan du opsnuse saltvandsopløsning (se vejledning sidst i pjecen). I løbet af nogle uger vil dine slimhinder igen være normale. Du skal være opmærksom på, at næsebruddet først er vokset helt sammen efter 6 uger og du skal derfor passe på stød i denne. Fysisk aktivitet Du skal forholde dig i ro i ca. 14 dage efter operationen. F.eks. må du ikke dyrke gymnastik, løbe eller lave andet fysisk krævende arbejde. Du skal undgå kontakt sport i 6 uger efter operationen. Du skal forvente at være sygemeldt i 4 dage efter operationen. Hvis du har fysisk hårdt arbejde bør du være sygemeldt i 1 uge og hvis du arbejder i et snavset miljø, bør du være sygemeldt i 2 uger. Du bør undgå at bære dykkermaske i de første 6 uger. Tilbud om kontrol af næse Selvom du får den korrekte behandling, kan du desværre få nedsat luftpassage i næsen eller ændret udseende. Hvis det er tilfældet for dig, kan du få tilbudt en kontrol af næsen et halvt år efter skaden. Vi anbefaler, at du anmelder skaden til din ulykkesforsikring og i tilfælde af at skaden er sket ved voldeligt overgreb, anbefaler vi at det anmeldes til politiet. Komplikationer Det er sjældent, at der opstår komplikationer. Vi vil dog bede dig være opmærksom på feber og hovedpine, da bihulebetændelse kan optræde. Du bør da henvende dig til Øre-NæseHalskirurgisk ambulatorium på tlf. 6541 2805. Du er også velkommen til at ringe, hvis der er noget du er i tvivl om efter udskrivelsen. Hvis du får problemer uden for ambulatoriets åbningstid (hverdage mellem kl. 09.00 og kl. 15.00), kan du ringe til Øre- Næse- Halskirurgisk sengeafsnit F2 på tlf. 6541 2802. Fremstilling af saltvands opsnusning • Du skal anvende en knivspids salt til et glas lunkent vand fra vandhanen. • Du skal opsnuse opløsningen fra din hånd, ske eller lignende. • Du kan gøre det 3-4 gange dagligt eller iøvrigt efter behov, idet du på denne måde kan holde næsen ren for slim og skorper. • Som følge af skylningerne kan du få lidt tørhedsfornemmelse i næsen, hvilket kan modvirkes ved at du smører en lille smule vaseline rundt i næseboret. OUH Odense Universitetshospital F - Øre- Næse- Hals/Høreklinik Afdeling F Tlf. 6541 2805 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/1 Materiale nr: 113487 10.02.2020

    ...