Lymfatisk malformation - en medfødt karsygdom Til patienter og pårørende Vælg farve I denne patientinformation, kan du læse mere om lymfatiske malformationer, hvorfor de opstår, og hvordan de kan behandles Hvad er lymfesystemet og hvad er en lymfatisk malformation? Lymfesystemet består af lymfeårer og lymfekirtler. Det er et fintmasket netværk af lymfeårer i kroppen, gennem hvilke lymfen cirkulerer. Lymfen er en klar væske, som findes mellem alt væv og i alle celler i kroppen. Lymfekirtlerne filtrerer lymfen og er samlet i klynger ved blodkarrene. De største findes på halsen, i armhuler og lyske områder. Kroppens lymfesystem er en del af immunsystemet, der identificerer og bekæmper infektion. Når der findes sygdomsfremkaldende elementer i lymfevæsken, filtreres disse i lymfekirtlerne, hvor der frigives hvide blodlegemer for at bekæmpe infektionen. En lymfatisk malformation er lymfeårer, der ikke er dannet korrekt hos et foster under graviditeten. Hvordan ser en lymfatisk malformation ud? En lymfatisk malformation viser sig som en blød bule under huden, oftest i hoved-halsområdet, men de kan udvikle sig overalt i kroppen. Forandringen kan forstørre området af kroppen. For eksempel hvis den sidder på halsen, kan halsen komme til at se asymmetrisk ud og fylde mere på den ene side end den anden. Lymfatiske malformationer kan også sidde helt overfladisk på huden eller i slimhinden i mundhulen. De kan vise sig som små bobler, der kan være blåligt misfarvede. Hvordan stiller lægen diagnosen? Ofte kan lægen stille diagnosen på baggrund af sygehistorien og en klinisk undersøgelse. Nogle På billedet ses to forskellige måder hvorpå lymfatisk malfomation kan se ud. gange er det nødvendigt med en ultralydsskanning eller en MR-skanning, for at være helt sikker på diagnosen og for at vide, hvor meget den lymfatiske malformation har bredt sig. Kan lymfatiske malformationer forebygges eller undgås? Nej, men komplikationer fra den lymfatiske malformation kan reduceres eller forhindres ved behandling. Lymfatiske malformationer kan svulme op og blive ømme eller smertefulde under en infektion. Det er derfor vigtigt, at du er omhyggelig med hygiejne, for eksempel tandbørstning og håndvask, for at begrænse infektioner. Du bør derfor være ekstra opmærksom på enhver infektion og sikre, at du kommer hurtigt i behandling. Hvornår skal en lymfatisk malformation behandles? De fleste kræver ikke nogen anden behandling end omhyggelig hygiejne og infektions- forebyggelse. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med behandling. OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus F - Øre- Næse- Halskirurgisk Afdeling Tlf. 6541 2805 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/2 Materiale nr: 174069 19.12.2022

    ...