Behandling af misdannede lymfekar Til patienter og pårørende Vælg farve Misdannede lymfekar behandles med lymfatisk skleroterapi på Rigshospitalet Hvad er lymfatisk skleroterapi, og hvorfor er det nødvendigt? En lymfatisk misdannelse er lymfekar, der ikke er dannet korrekt hos et foster under graviditeten. Misdannelsen består af små cyster, der indeholder lymfevæske. Lymfatiske misdannelser kan give problemer som smerte, hævelse ved infektioner samt kosmetiske gener. Lymfatisk skleroterapi, er en metode der formindsker størrelsen af den lymfatiske misdannelse, så den giver færre gener, færre smerter og bliver kosmetisk mere acceptabel. Vi anvender to forskellige skleroterapi metoder: • indsprøjtning af medicin • laserbehandling. Metoderne kan anvendes i kombination. Når der sprøjtes medicin (Picibanil, OK-432) ind i den lymfatiske misdannelse, sker der en reaktion i de små cyster, så der dannes ar og senere skrumpning. Lymfatisk skleroterapi virker bedst, hvis den lymfatiske misdannelse består af få, større cyster. Der bruges ultralyd, så lægen kan se nøjagtigt, hvor cysterne befinder sig. Først tømmes cysten for lymfe-væske, og derefter sprøjtes medicinen ind. Vigtigt: Du kan ikke få behandling med OK-432, hvis du er allergisk overfor penicillin, da der anvendes penicillin i fremstillingen af præparatet. Lymfatiske misdannelser i mundhulen kan behandles med laserbehandling. Laser- behandlingen giver en mindre forbrænding i den lymfatiske misdannelse, som får den til at skrumpe. Ofte kombineres det med På billedet ses toforskellige måder misdannede lymfekar kan se ud på. OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus F - Øre- Næse- Halskirurgisk Afdeling Tlf. 6541 2805 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/2 Materiale nr: 173685 20.12.2022

    ...