Stemmeråd til børn Til patienter og pårørende Vælg farve Stemmeproblemer hos børn kan opstå af mange årsager. En hyppig årsag er overanstrengelse af stemmen, ofte grundet for højt lydniveau i institutioner og skoler. Tegn på en overbelastet stemme kan være • Stemmen bliver hæs og ru • Stemmen kan i perioder forsvinde • Barnet angiver at være træt i stemmen/at det er anstrengende at tale • Barnet fortæller, at det er som om der er en klump i halsen eller en tør plet • Barnet har ondt i halsen • Barnet har meget slim i halsen • Barnet hoster og rømmer sig meget • Stemmen bliver skinger eller knækker over, når barnet fx bliver ivrig eller vred Hvordan kan jeg hjælpe mit barn • Børn imiterer voksne. Begynd at lægge mærke til, hvordan I bruger jeres stemmer derhjemme • Dæmp baggrundsstøj, så dit barn ikke skal hæve stemmen for at blive hørt • Lad barnet få taletid derhjemme, hvor det får ro til at tale og ikke bliver afbrudt • Undgå råben og skrigen • Vær opmærksom på, at børn, der gamer, ofte taler højere/kommer med udbrud og råb. Snak med barnet om det • Prøv at få dit barn til at synke frem for at rømme sig. Tilbyd vand at drikke • Lad barnet hvile stemmen, hvis den føles træt og overanstrengt • Lær dit barn at gå hen til dem, det vil sige noget til, i stedet for at tale på afstand • Sæt dig evt. på hug, når dit barn taler med dig, så I taler i øjenhøjde • Hvis taletempoet er højt, prøv at få dit barn til at tale langsommere ved selv at tale langsomt • Tal med pædagoger/lærere/idrætslærere om at råb, sang, skrigen ikke er hensigtsmæssigt • Tal med pædagoger/lærere om generelt at have fokus på støjniveauet på stuen/i klassen OUH Odense Universitetshospital F - Øre- Næse- Halskirurgisk Afdeling Tlf. 6541 2805 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/1 Materiale nr: 168996 07.02.2022

    ...