Når du skal have taget en vævsprøve fra et organ eksempelvis nyre eller lever Til patienter og pårørende Vælg farve Vævsprøven vil blive taget på Radiologisk afdeling ved hjælp af CT eller ultralyd Dato for vævsprøve______________________ Dine forberedelser før vævsprøven For at du kan få taget en vævsprøve skal du have taget en blodprøve. Den skal tages _______ dage før vævsprøven. Det kan ske ved din praktiserende læge eller på sygehuset. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du holde pause med dette: Hjertemagnyl _____ dage før Marevan _____ dage før Marcoumar _____ dage før Persantin _____ dage før Eliquis _____ dage før Plavix _____ dage før Brillique _____ dage før Andet: ___________________ dage før Du skal ikke være fastende, men det kan være en god ide kun at indtage et let måltid inden vævsprøven. Hold pause med naturlægemedicin og kosttilskud Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E-vitamin, fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at tage det 14 dage før vævsprøven, da det kan påvirke kroppens evne til at stoppe blødning. På dagen hvor du skal have taget vævsprøven Du skal du møde på Øre-næse-hals sengeafdeling F2, som er beliggende på 9. sal i det centrale højhus, indgang 20. Hvis du ønsker det, kan du få en beroligende pille inden du skal have taget vævsprøven. Du vil blive kørt til Radiologisk afdeling i en seng. Her vil lægen, ved hjælper af enten CT eller ultralyd, beslutte hvor vævsprøven skal tages. Der gives lokalbedøvelse og derefter tages prøven med en tynd nål. Sædvanligvis gør det ikke ondt, men du vil kunne mærke, at det spænder under huden. Når prøven er taget, får du et plaster på, som skal sidde til dagen efter. Det varer i ca. en halv time at få taget vævsprøven. Når vævsprøven er taget, vil du blive kørt tilbage til F2 På F2 vil du blive observeret i en time. Vi måler dit blodtryk og din puls, og observerer det sted på huden, hvor vævsprøven er taget. Du må gerne spise og drikke. Det er vigtigt, at du holder dig i ro resten af dagen. Såfremt at du har fået beroligende medicin, må du ikke selv køre hjem i bilen. Hvis prøven er taget fra nyren, kan du have blod i urinen i de første dage. Hvis du får smerter, kan du tage 2 tabletter paracetamol af 500 mg, dog max. 4 gange i døgnet. Vigtigt i det første døgn efter vævsprøven Hvis du: • får temperatur over 38,5°c • får mange smerter, som ikke kan afhjælpes med paracetamol • får meget blod i urinen skal du kontakte afdeling F2 på tlf. 65412812. Du er også velkommen til at ringe, hvis du er i tvivl om noget. Svar på prøven Du vil blive ringet op, når svar på prøven foreligger, med mindre der er lavet anden aftale med de ansvarlige læger. OUH Odense Universitetshospital F - Øre- Næse- Halskirurgisk Afdeling Tlf. 6541 2805 (Ambulatoriet) Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/1 Materiale nr: 167371 04.10.2021

    ...