Operation i øret - børn Til patienter og pårørende Vælg farve Formål: Lukke hul i trommehinden, forbedre hørelsen eller forhindre kronisk betændelse i at brede sig Din operation er planlagt til d.__________ Dine forældre bedes dagen før operationen ringe til børneafsnit H7 på tlf. 65412215 eller 65412245 efter kl. 16, for at få oplyst hvornår I skal møde på operationsdagen og for at få oplyst tørste- og fastetidspunkter. På operationsdagen skal du møde til indlæggelse på afsnit H7, indgang 52. Din operation foregår ambulant, hvilket vil sige, at du bliver opereret og kommer hjem samme dag. Før operationen • Vi anbefaler, at dine forældre indkøber smertestillende håndkøbsmedicin til dig før operationen - for eksempel Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) så I har det, når I kommer hjem. • Af hygiejniske grunde anbefaler vi, at du tager et bad om morgenen, hvor du vasker håret, ansigtet og ørerne grundigt inden operationen. • Inden du skal opereres vil der være foretaget en høreprøve. For at opnå det bedste operationsresultat skal flydende (betændte) ører gøres så tørre som muligt inden operationen. Hvis dit øre begynder at flyde inden operationen, skal du kontakte Øre-næsehalsambulatoriet. Når du skal opereres, skal du i fuld bedøvelse. Du skal faste inden bedøvelsen, så din mavesæk er helt tom. Det er vigtigt, da bedøvelsen får dine muskler til at slappe af, så der opstår risiko for, at mad i mavesækken kan løbe tilbage gennem spiserøret og ned i lungerne. Du skal derfor følge disse fasteregler: Fasteregler fra 0-16 år: • Indtil 6 timer før operationen må du få mad og modermælks-erstatning. • Indtil 4 timer før din operation må du få modermælk. • Indtil 1 time før operationen må du drikke vand, saft, æblejuice, sodavand - INGEN mælkeprodukter. Fasteregler fra 17 år: • Indtil 6 timer før operationen må du spise, som du plejer. Herefter må du ikke spise noget eller drikke mælkeprodukter. • Indtil 2 timer før operationen må du drikke vand, saft, juice, sodavand. TIP: Det er en god idé at drikke noget sødt lige inden du skal stoppe med at drikke, da det kan give øget velvære og mindsker kvalme og utilpashed. På operationsdagen Du bliver gjort klar til operationen på H7. Du får operationstøj på og dine forældre får en overtrækskittel uden på tøjet, hvis de skal følge dig til operationsafsnittet. Dine forældre må gerne blive på operationsafsnittet indtil du sover. Operationen For at støtte den lappede trommehinde lægges der, både på inder- og ydersiden af trommehinden, nogle små, selvopløselige fibersvampe og i øregangen lægges en gazemeche eller skumgummisvamp med antibiotisk salve. Yderst i øregangen placeres et stykke vat. Disse dele skal ligge mens trommehinden heler (2-3 uger). Der er ofte syet i huden over eller OUH Odense og Svendborg Øre- Næse- Hals/Høreklinik Afdeling F Tlf. 6541 2805 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/2 Materiale nr: 150021 25.03.2020
Print
Download PDF fil