Operation af skæv næseskillevæg/ reduktion af næsemuslinger Efter operationen Du bliver kørt på hvilestue. Første gang du skal op efter operationen, skal du bede om hjælp, da kvalme og svimmelhed kan forekomme. Når du er vågen vil en læge tilse dig og informere om operationens forløb. Herefter vil du kunne tage hjem, så snart dette er forsvarligt. Når du kommer hjem • Vi anbefaler, ca. 7 dages sygemelding, hvis du har et let fysisk arbejde/stillesiddende arbejde. • Vi anbefaler, at du sygemeldes ca. 14 dage, hvis du har et hårdt fysisk arbejde. • For at mindske hævelsen i operationsområdet anbefaler vi, at du sover med hævet hovedgærde eller en ekstra hovedpude de første dage. Undgå hård fysisk aktivitet/sport, hvor pulsen øges, i 3 uger. Undgå at få slag og stød på næsen 6 uger efter operationen. Når du har fået fjernet tamponerne fra næsen, anbefaler vi, at du skyller næsen med saltvand. (se vejledning nedenunder). Næseskylning Når du har fået fjernet tamponaderne fra næsen, anbefaler vi, at du skyller næsen. Ved at skylle næsen holder du den ren for slim og skorper og forebygger betændelse. Du skal skylle med ca. 1 dl i hvert næsebor ca. 3-4 gange dagligt. Opskrift på saltvandsopløsningen er 1 teskefuld salt til 0,5 liter lunkent vand fra vandhanen. Du kan rense næsen på flere måder: • opsnuse saltvandet fra en ske, mens du læner dig ind over en vask. Afklem det ene næsebor • og opsnus i det modsatte, herefter opsnuses i det andet næsebor. • skylle næsen ved hjælp af remedie fra apoteket fx et næsehorn eller sinus rinse. Læn dig ind over en vask, hæld saltvand via remedie ind i det ene næsebor og lad det løbe ud af det modsatte. Herefter skylles det andet næsebor. Som følge af skylningerne kan der komme lidt tørhedsfornemmelse i næsen, hvilket kan modvirkes ved, at man smører en lille smule olie rundt i næseboret. Forskellige typer skævheder i næseskillevæggen Komplikationer Det er almindeligt • at der kommer blodigt slim ud af næsen, imens du har tamponerne i næsen samt i den første tid efter at tamponerne er fjernet. at der opstår hævelse/misfarvning omkring øjnene og kinderne. • at have hovedpine og smerter i næsen, især mens tamponaderne er i næsen de første 3 dage. Generne kan afhjælpes med smertestillende håndkøbsmedicin. • at det bobler og klør i næsen og øjnene løber i vand, som kan være blandet med blod. Operationsresultatet Kan først vurderes 1-2 måneder efter operationen. Næseskillevæggen kan blive skæv igen, men det er sjældent. Ambulante besøg • 2-4 dage efter operationen hvor tamponer i næsen fjernes. • Afsluttende kontrol efter ca. 2-3 mdr. Du bedes kontakte afdelingen hvis du får komplikationer i form af: • Feber • Dunkende smerter over bihulerne • Kraftig næseblødning. Kontakt til sygeplejerskerne på tlf. nr 6320 2159 hverdage fra kl. 7.45-8.30. Øvrige henvendelser til sekretariatet på tlf. nr 63202127 hverdage mellem kl. 8.00-15.00, Mail: www.ouh.dk/svef. Ved behov for hjælp i hverdagen efter kl. 15 samt weekend og helligdage kontaktes Øre-Næse- Halskirurgisk sengeafsnitF2 i Odense på tlf. nr. 65412802. 2/2
Download PDF fil