Fjernelse af halvdelen af skjoldbruskkirtlen Dagen efter operationen Der skal gå 24 timer efter operationen, inden såret må blive vådt og du kan gå i bad. Inden udskrivelsen vil en læge undersøge bevægeligheden af dine stemmebånd . Ved udskrivelsen kan du aftale med lægen, hvornår du kan genoptage dit arbejde. Mad og drikke Efter operationen må du spise og drikke hvad du har lyst til. Fysisk aktivitet Du skal forholde dig i ro i ca. 14 dage efter operationen. F.eks. må du ikke dyrke gymnastik, cykle, løbe eller lave andet fysisk krævende arbejde. Du skal forvente at være sygemeldt i ca. 1 uge. Hvis du har et hårdt fysisk eller snavset arbejde skal du forvente at være sygemeldt i 2 uger. Kontrol Har du tråde som skal fjernes, kan du få dem fjernet ved egen læge. Hvis du er i et kræftpakkeforløb vil vi kontakte dig op til 10-12 dage efter vævsprøven er taget og aftale et mødetidspunkt, hvor du kan få svar på dine vævsprøver og der vil tages stilling til, om du evt. har behov for supplerende behandling eller undersøgelse. Hvis du ikke er i et kræftpakkeforløb vil du blive ringet op og få et telefonisk svar på dine vævsprøver, når svarene på dine vævsprøver foreligger. Hvis dine stemmegener varer ved, så bring det gerne op under din telefonsamtale eller kontrolbesøg. Selvom du stadig har halvdelen af skjoldbruskkirtlen tilbage, er det vigtigt at du får kontrolleret dit stofskifte 6-8 uger efter operationen. Dette for at sikre, at den efterladte skjoldbruskkirtel fungerer tilstrækkeligt. Er du henvist fra en endokrinologisk afdeling, vil du blive henvist tilbage dertil. De vil følge dig til dit stofskifte er normalt. Du er velkommen til at ringe til vores sengeafdeling F2 på tlf. 65412802, hvis der er noget du er i tvivl om efter udskrivelsen. GODE RÅD Vi anbefaler at du ikke går i karbad, swimmingpool eller bader i havet de første 14 dage efter operationen, af hensyn til risiko for betændelse. Vi anbefaler desuden at du beskytter dit ar mod sollys, det første år efter operationen, evt. ved brug af solcreme eller plaster. 3/3
Download PDF fil