Delvis fjernelse af mandlerne Smertestillende Vi anbefaler, at I giver barnet den smertestillende medicin vi har ordineret i de første 3 dage. Herefter kan I give medicinen ved behov, dog ikke mere end det, der er ordineret. Komplikationer Komplikationerne er sjældne, men i få tilfælde kan der forekomme blødning, også i en sådan grad, at det kan blive nødvendigt at operere igen. Risikoen for blødning er størst det første døgn. Det er bevist, at ved kun delvis fjernelse af mandlerne, er der langt færre smerter og mindre risiko for blødning efter operationen, sammenlignet med hel fjernelse af mandlerne. Risikoen for, at mandelvævet gendannes, så der igen er behov for behandling, vurderes til 5 %. Mad og drikke Barnet vil have ondt i halsen, når han/hun skal synke. Det er vigtigt, at barnet får noget at drikke og spise for hurtigst muligt at blive frisk igen. Barnet må spise hvad han/hun kan og har lyst til. Nogle finder lindring i is, yoghurt og andet koldt mad. Det er almindeligt: • At der er smerter i halsen af varierende styrke i op til en uge efter operationen. Disse kan afhjælpes med håndkøbsmedicin. Is kan også virke smertelindrende. At smerterne trækker op i ørerne. • Der kommer gullige belægninger, der kan ligne betændelse, der hvor mandlerne har siddet. Belægningerne løsner sig ca. 1 uge efter operationen og indtil da, kan du have dårlig ånde. • Barnet kan få temperaturstigning om aftenen. Feberen er normalt borte næste morgen. Ambulante kontroller Der er ikke behov for planlagte kontroller efter operationen. OUH Svendborg Sygehus F - Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling Øre-, næse- og halsambulatoriet Mail: www.ouh.dk/svef Kontakt til sygeplejerskerne på tlf. nr 6320 2159 hverdage fra kl. 7.45-8.30 Øvrige henvendelser til sekretariatet på tlf. nr 63202127 hverdage mellem kl. 8.00-15.00 Ved behov for hjælp i hverdagen efter kl 15 samt weekend og helligdage kontaktes Øre-Næse- Halskirurgisk sengeafsnit F2 i Odense på tlf nr 65412802. Hvis der kommer frisk blødning, som ikke kan standses ved at sutte is/isterninger, skal I kontakte F2 på tlf. 65412802 2/2
Download PDF fil